Fra næste skoleår skal alle elever i 6. klasse have deres egen uddannelsesbog om drømme og ønsker for fremtiden udarbejdet i samarbejde med deres forældre og skolevejlederen på baggrund af en vejledningssamtale. Fra 8. klasse bliver uddannelsesbogen til en uddannelsesplan om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, en plan, der skal erstatte erklæringerne om egnethed til gymnasiet.

Sådan ser det ud på papiret, men der er ikke nogen, der ved det, for det udkast til bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen, der blev sendt til høring i november, er stadig ikke gældende.

Mens man har skullet forhandle, hvor mange timer skolevejlederen skulle have til sit arbejde i det kommende skoleår, uden at kende bekendtgørelsens ordlyd, har Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening diskuteret, om der skal følge ekstra bloktilskud med de nye opgaver. Diskussionen ligger nu som en del af de igangværende såkaldte Dut-forhandlinger mellem kommunerne og Finansministeriet om bloktilskuddenes størrelse.

'Processen har været lang. Det giver planlægningsmæssige problemer på skolerne, at bekendtgørelsen endnu ikke er udsendt', skriver DLF's formand, Anni Herfort, til undervisningsminister Margrethe Vestager.

'Det er dybt utilfredsstillende og giver problemer for skolerne, vejlederne, kredsene og de kommunale forvaltninger, at bekendtgørelsen ikke er på plads - uanset hvad der kommer til at stå i den', siger formanden for vejledernes faglige forening, Tandhjulsforeningen, Per Rye.

Noget rod

'Det er ren galimatias, at de ikke kan få snøvlet sig færdige. Det er noget rigtigt rod', siger formand for Sydfyns Lærerkreds, Torben Møller Petersen, som ikke har kunnet opnå aftaler med kommunerne om, hvor mange timer der skal afsættes til skolevejledning i de sydfynske kommuner. To af kommunerne har indgået aftale om en minimumsressource, der efter hans opfattelse langtfra rækker, og de øvrige har lagt problemet ud på skolerne. I andre kommuner har man arbejdet, som om bekendtgørelsen var gældende, og har forøget skolevejlederens timetal betydeligt - for eksempel i Gentofte, hvor kredsformand Vibeke Michelsen vurderer, at timetallet omtrent er fordoblet.

Slagsmålet mellem Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening går på, om den nye bekendtgørelse vil påføre kommunerne øgede opgaver og dermed øgede udgifter, som kommunerne skal have kompenseret via bloktilskuddene.

I sit høringssvar om udkastet skriver Kommunernes Landsforening, at bekendtgørelsen er en skærpelse af skolevejledningsbekendtgørelsen fra 1996 med hensyn til skolevejlederens rolle, blandt andet idet der fastlægges vejledningssamtaler mellem vejlederen og den enkelte elev og specificeres, at uddannelsesbogen udarbejdes i et samarbejde mellem vejlederen og forældrene.

'Samlet betyder det en omlægning, men også en forøgelse af skolevejlederens rolle', skriver Søren Christiansen fra Kommunernes Landsforening, som ikke vil kommentere sagen over for Folkeskolen midt i forhandlingsforløbet. Kommunernes Landsforening er også - lidt usædvanligt - bannerfører for klasselærerens rolle og anbefaler, at klasselæreren gennemfører vejledningssamtalerne i 6. og 7. klasse i samarbejde med skolevejlederen, fordi klasselæreren har kendskabet til den enkelte elev.

Allerede med i dag

'Bekendtgørelsen er hele vejen igennem bundet op på eksisterende regelsæt', lyder det derimod fra pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, Jette Stegmann, og hun henviser blandt andet til faghæftet om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, hvor der i de centrale kundskabs- og færdighedsområder blandt andet anføres udarbejdelse af personlig uddannelsesplan og handlingsplan.

'Det er jo handlet af med folkeskoleloven fra 1993', påpeger Jette Stegmann og henviser dernæst til bekendtgørelsen om skolevejledning fra 1996, der beskriver, at skoler med elever fra 6. klasse og opefter skal have egen skolevejleder, og at en af vejlederens opgaver er den individuelle rådgivning af eleverne.

'Det, vi nu ønsker at markere, er, at det er vigtigt, at skolevejlederens ekspertise og faglige indsigt medtages tidligt, blandt andet i forbindelse med at eleverne i 6. klasse skal vælge andet fremmedsprog', siger Jette Stegmann og mener altså ikke, at der er tale om en forøgelse af opgaverne ude på skolerne.

Hun tør ikke sige noget om, hvornår bekendtgørelsen kan meldes ud, men kan ikke forestille sig, at den ikke ligger klar ved skoleårets start. Bekendtgørelsen knytter an til den for længst vedtagne lovændring, der afskaffer egnethedserklæringerne.