Den skræk, som undervisningsminister Margrethe Vestager forestiller sig har kuet samtlige folkeskolelærere i de sidste 30 år til lammende tavshed hvad angår værdiudmeldinger, vil hun nu befri lærerne for. Nu skal lærerne stå for og stå ved grundlæggende værdier. Det er frygten for indoktrineringen, der skal gøres op med. Lærerne skal stå centralt som fortolkere af, hvad der er rigtigt og forkert, siger ministeren. Men spis nu lige brød til. Vulgærmarxismen er død, fortsætter ministeren. Mon dog, siger nogle af os. For den holder altså den danske folkeskole i sin hule hånd. Og denne sprællevende afdøde marxisme skal man altså ikke vove at angribe. Til ministerens værdisæt hører ikke rimeligheden i, at bogligt velbegavede får en undervisning, der tilgodeser deres evner til den yderste grænse. At angribe socialdemokratismens ensgørende middelmådighedsdannelse er selvfølgelig misbrug af den nyvundne frihed. At forsøge at puste lidt liv i den faglige videnstilegnelse i skolen som erstatning for de stene, man nu serverer i stedet for brød, er en hel udelt misforståelse. Derfor serverer ministeren sin egen helt uskadelige værdikanon, som lærerne kan plukke af. Men kun hvis de kan få forældrene til at mene det samme som de selv. Og hvor er så den nyvundne frihed henne. Resultatet kan naturligvis kun blive en ny omgang indoktrinerende underkuelse, der alene mildnes af, at intet menneske med mere end to hjerneceller kan være uenig i det gavnlige i en daglig prædiken over ministerens almindeligheder.

Vagn Madsen

Brønderslev