Afdelingsledere gør en forskel

Jo flere ledere, desto mere handlekraftige opfatter lærerne dem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jo flere ledere man ansætter, desto mere synlig ledelse får man.

Det siger næsten sig selv, men embedsmændene i forvaltningen i Hørsholm ville ikke nøjes med ordene, da politikerne op til dette skoleår bevilgede penge til at udvide lederstaben med en til to afdelingsledere på hver af kommunens tre største skoler. De ville se beviser.

Derfor hyrede den nordsjællandske kommune et konsulentfirma til at undersøge, om afdelingslederne vitterlig gør en forskel.

Konklusionen er klar. Afdelingslederne gør en forskel.

Konsulenterne fremhæver især, at ledelserne på de tre skoler er blevet markant mere synlige. Lærerne opfatter dem både som mere inspirerende og som væsentligt mere handlekraftige, efter at lederne er blevet flere. Lærerne føler i det hele taget, at ledelsen viser større interesse for deres arbejde end tidligere.

Forskellen skyldes dog ikke kun, at antallet af ledere er øget, mener skoleleder Birte Sivertsen fra Rungsted Skole. Det spiller også en rolle, at kommandovejene er blevet kortere.

'Den enkelte lærer oplever hurtigere handlinger, fordi afdelingslederne har reel kompetence til at tage beslutninger i det daglige. Samtidig er de tættere på både lærere og elever end jeg, så hvis en lærer for eksempel har problemer med en elev, kan afdelingslederen gå med ned i klassen og finde en løsning', siger Birte Sivertsen.

Det har også stor betydning, at afdelingslederne prioriterer den pædagogiske ledelse.

'Afdelingslederne skal vide, hvad der foregår, så de kan fungere som lærernes kritiske venner. Det glæder mig, at det er lykkedes, og at rapporten viser, at lærerne også synes det', siger Birte Sivertsen.

På Vallerød-Skolen har en af de to nye afdelingsledere arbejdet med en ny model for, hvordan indskolingen skal køre fremover, mens souschefen, der har været på skolen hele tiden, har fået tid til at revidere skolens 10. klasse sammen med lærerne på årgangen.

'Synlig ledelse er ikke kun at sige godmorgen til lærerne. Det er også at være til stede der, hvor vi kan gøre det bedre', siger skoleleder Steen Green og erkender, at han var sværere at få fat i, dengang skolens ledelse kun bestod af ham og viceskoleinspektøren.

'Lærerne følte nok, at vi altid sad i møde. Nu er vi mere handlekraftige. Samtidig har vi fået flere vinkler på, hvad det vil sige at lede en skole, fordi vi er flere til at tænke tanker og få idéer', siger Steen Green.

Utrygge lærere

Alt er dog ikke lyserødt i Hørsholm. På to af skolerne peger flere lærere for eksempel på, at de har fået mindre handlefrihed til at udføre deres arbejde.

'Det skyldes formentlig, at de ikke er vant til at have ledere så tæt på i deres daglige undervisning som nu', vurderer skolechef Keld Stattau.

Rapporten afslører også, at lærerne er usikre på selve ledelsesbegrebet. Og paradoksalt nok føler de sig mindre trygge, efter at afdelingslederne er kommet til. Skolechefen betegner det som ganske naturlige reaktioner.

'Den privatpraktiserende lærer er under opbrud, og der er ændret på den måde, lederne er ledere på. I sådan en fase vil der opstå utryghed blandt lærerne, fordi de hver især spørger sig selv om, hvorvidt de kan leve op til de nye forventninger. Det er vigtigt, at lederne er opmærksomme på denne usikkerhed blandt lærerne, så de i fællesskab kan få sat ord på den', siger Keld Stattau.

For det er nu engang nødvendigt med styring for at kunne udvikle folkeskolen, mener han.

'Lærerne må anerkende behovet for ledelse. Omvendt skal skolelederne sørge for at tage dem med på råd. Det er en proces, de må arbejde videre med på skolerne, for det tager tid at flytte holdninger', siger Keld Stattau.

Afdelingslederne havde kun været ansat i fire måneder, da konsulenterne fulgte deres statusopgørelse fra før sommerferien op med nye spørgsmål til lærere og ledere. Trods det korte tidsrum mener Birte Sivertsen godt, at hun kan bruge evalueringen konstruktivt.

'Den hurtige tilbagemelding er med til at forhindre, at vi får dårlige vaner i ledelsesteamet', siger hun og henviser til et punkt i rapportens statusdel, hvor ledere og lærere lå langt fra hinanden. Mens lederne anså sig selv for at være meget synlige, havde lærerne den modsatte opfattelse.

'For mig var det synlig ledelse, hvis jeg meldte mine visioner og pædagogiske holdninger klart ud. For lærerne betyder det, at jeg skal være fysisk til stede, så de kan se mig. I og med vi nu er flere ledere, færdes vi mere på lærerværelset og ude omkring på skolen. Derfor er vi mere synlige i dagligdagen. Men det er også synlig ledelse, at vi er enige om pædagogikken', siger Birte Sivertsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS