Alt tyder på, at Danmarks Skolelederforening vil få umådeligt svært ved at opnå forhandlingsret for sine medlemmer. Alligevel forsøger man at hverve nye medlemmer ved at stille dem i udsigt, at foreningen snart får ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår med Kommunernes Landsforening, KL.

I et brev stilet til skoleledere uden for Skolelederforeningen, DS, skriver formanden, Hans Martin Jepsen, blandt andet:

'Da mange skoleledere over for Danmarks Skolelederforening har tilkendegivet, at de gerne vil være medlem af vor forening, når forhandlingsretten er i hus, tillader jeg mig at gøre dig opmærksom på, at vi nu er så nær målet, at netop dit medlemskab kan være udslagsgivende for muligheden for at opnå forhandlingsret'.

Hvervebrevet er sendt til foreningens amts- og kommunerepræsentanter, som så kan dele det ud til lokale skoleledere.

Ifølge brevet vil DS bede KL om at få forhandlingsret for sine medlemmer med argumentet om, at godt halvdelen af de aktive skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere i folkeskolen er medlemmer af Danmarks Skolelederforening. Arbejdsgiverne kan ikke være interesserede i, at en stor del af skolelederne ikke har indflydelse på de centrale forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår, hedder det i brevet.

'Vi har kommuner, hvor samtlige skoleledere er medlemmer hos os. Alligevel skal Danmarks Lærerforening forhandle for dem. Det er uholdbart', siger Hans Martin Jepsen.

Endnu har han ikke bedt KL om et møde, men det vil ske i løbet af denne måned.

Ingen grund til at skifte

KL er parat til at mødes med DS, men det er yderst tvivlsomt, om foreningen får sit ønske om forhandlingsret opfyldt, vurderer løndirektør Peter Bramsnæs fra KL.

'Vi vil naturligvis lytte til deres ønsker, men vi går meget nødig ind i et slagsmål mellem to organisationer, så DLF og DS må afklare internt, hvem vi skal forhandle med', siger Peter Bramsnæs, der ikke umiddelbart ser nogen grund til, at KL skal skifte forhandlingspart.

'Lønsummen er større, når vi forhandler for lærere og ledere på én gang, og det giver os nogle frihedsgrader i forhold til at forhandle med en lille snæver specialgruppe, så vi skal have meget stærke indicier for, at DLF ikke længere repræsenterer skolelederne, før vi går væk fra at forhandle løn til dem med Lærernes Centralorganisation', siger han.

Hans Martin Jepsen understreger, at han udelukkende vil bede om at få forhandlingsret for sine egne medlemmer. Men heller ikke på dette punkt lever hans hvervebrev op til det, han lover, for KL vil helst undgå at skulle forhandle parallelt med to foreninger.

'For det første giver det altid forvirring. For det andet kan vi ikke forhandle med to organisationer uden at lande på nøjagtig det samme resultat. Vi er nødt til at give den samme løn for det samme arbejde, uanset hvor folk er organiseret, så jeg har svært ved at se, hvad man kan opnå, hvis overenskomsterne er ens', siger Peter Bramsnæs.

Hans Martin Jepsen er enig i, at overenskomsterne nok vil blive ens, i hvert fald i en overgangsperiode.

'Men Peter Bramsnæs glemmer, at de centrale parter i dag aftaler rammer, som skal fyldes ud gennem decentrale forhandlinger. Disse forhandlinger ønsker vi også indflydelse på, for det er urimeligt, at KL og de enkelte kommuner holder en så stor gruppe ledende medarbejdere i folkeskolen uden for formel indflydelse', siger Hans Martin Jepsen.

Han sætter sin lid til, at spørgsmålet kommer til behandling blandt politikerne i KL. Men selv om han kan godtgøre, at DS repræsenterer lidt over halvdelen af skolelederne, skal han ikke regne med, at det automatisk udløser forhandlingsret.