MOB. Mere når Ninna Hauptmann ikke at skrive på tavlen, før en af drengene i hendes 5. klasse gætter på, at der skal stå mobning.

Eleverne i klassen har det ellers godt med hinanden, men for et par uger siden var to af drengene i voldsom konflikt med en tredje ude foran skolen. Episoden fik deres klasselærer, Ninna Hauptmann, til at sætte fokus på, hvordan mobning kan føre til vold.

'Det er frygteligt at gå i skole i seks-syv timer hver dag, hvis man skal finde sig i at blive drillet', siger hun til eleverne.

Det er første time på Gjellerupskolen i Århus-forstaden Brabrand. Senere på dagen skal Ninna Hauptmann og fire af eleverne fra klassen deltage i regeringens høring om familie og skole inde i Århus.

Ninna Hauptmann føler sig forpligtet til at deltage. Dels kunne hun ikke drømme om at holde op som lærer trods sine 66 år, dels er hun formand for den gruppe på skolen, der arbejder med fokuspunkt seks under 'Folkeskolen år 2000'. Punktet handler om samarbejde mellem skole og forældre.

'Som lærer kan jeg godt føle mig svigtet af forældrene, og jeg vil meget gerne høre, hvad de opfatter som daglige problemer i skolen. Jeg tror, vi kan blive bedre til at råbe dem op og præsentere dem for noget, de føler vedkommende. Så jeg er spændt på at høre forslag til, hvordan vi kan styrke samarbejdet. Hvis de kun hører om skolen, når deres børn brokker sig, kan forældrene let blive frustrerede', fortæller Ninna Hauptmann, mens der endnu er tre timer, til statsministeren åbner høringen.

Stolt af eleverne

Efter høringen er Ninna Hauptmann stolt af sine elever fra 5. klasse.

'Der skal bruges flere penge på gårdvagter, så børn ikke bliver mobbet', sagde Cong Nguyen til de 300 deltagere inklusive statsminister Poul Nyrup Rasmussen og tre andre ministre.

Også to af Ninna Hauptmanns andre elever gav udtryk for deres holdninger. Linda Termerci mindede om, at det ikke kun er læreren, der skal få undervisningen til at lykkes. Eleverne har også et medansvar, sagde hun, mens Muhamed Eid efterlyste flere biologitimer.

'Vi ved mere om computerspil end om naturen', lød hans kortfattede argument.

'Allerede på vej hjem i bilen talte de om, at de vil skrive om høringen i elevrådets blad. Det øger bestemt deres ansvarlighed at deltage i sådan et arrangement', siger Ninna Hauptmann, der tog elever med, fordi hun synes, det er vigtigt, at de kommer til orde, når der er debat om skolen.

'5. klasse er et godt klassetrin, for eleverne skal stadig være på skolen i fire-fem år. Jo højere oppe i klasserne vi kommer, desto sværere er det at finde tid til at tage til teaterforestillinger, sport og museumsbesøg', siger Ninna Hauptmann.

'Og det er synd. Ikke fordi eleverne skal have frit valg på alle hylder. Tværtimod skal de selv være med i planlægningen. Ellers bliver det for uforpligtende', siger hun.

En enkelt idé med hjem

Ninna Hauptmann er dog noget skuffet over høringen. De få 'egentlige' forældre, der tog ordet, talte ikke om skole-hjem-samarbejde, som hun havde håbet.

'De fleste deltagere er selvfølgelig også forældre, men de kom i et andet ærinde', siger Ninna Hauptmann med henvisning til, at mange af deltagerne præsenterede sig som pædagog, lærer, forvaltningschef - og forældre.

Trods skuffelsen er Ninna Hauptmann dog glad nok for, at mange talte om, at undervisningen skal være mere kreativ. Men det er lettere sagt end gjort, mener hun og henviser igen til forældrene.

'Det er fint nok, at vi lærere skal være mere kreative, men vi skal også have opbakning. Mange forældre er bange for, at vi spilder tiden. Jeg har flere gange måttet forklare forældre - også som skolevejleder - at elever, der får lov at bruge sig selv, bliver gode til at lære', siger Ninna Hauptmann.

En enkelt idé til at styrke samarbejdet fik hun dog med sig hjem. Den kom fra skoleleder Helle Møller Nielsen, som fortalte, hvordan skolen holder fyraftensmøder med forældrene. Udgangspunktet er det samme: Forældrene forstår ikke altid, hvad undervisningen går ud på, når de kun hører om den gennem børnene.

Ninna Hauptmann vil prøve at indkalde til fyraftensmøde på Gjellerupskolen. Samtidig vil hun sikre sig, at hun har noget at fortælle.

'Det er ikke nok at give en status over, hvor langt vi er kommet. Jeg skal finde et godt emne, vi kan snakke om, så forældrene føler, både at de bidrager og får noget med hjem. Og så skal jeg fokusere på de forældre, der kommer, i stedet for at ærgre mig over dem, der bliver væk', siger hun.stan