Den er gal med samarbejdet

Lærere, pædagoger og forældre skal arbejde mere sammen, lød det fra flere sider på høring om familie og skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det danske samfund bruger rigtig mange penge på børnene. Men måske kan ressourcerne udnyttes bedre end i dag, mener regeringen.

'Børn og unge er vores vigtigste råstof. Derfor er det vores mål at sikre, at de får de bedst mulige vilkår at vokse op og uddanne sig under. Uddannelse er afgørende for, at vi kan holde sammen på vores samfund', sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han i sidste uge åbnede regeringens såkaldte folkehøring om familie og skole i Århus.

Efter åbningstalen satte han sig ned på første række og overlod først ordet til to oplægsholdere og dernæst til de 300 deltagere, der skød i alle retninger over for statsministeren og lyttepanelet med blandt andre undervisningsminister Margrethe Vestager, kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og socialminister Henrik Dam Kristensen. I salen lyttede også økonomiminister Marianne Jelved og Socialdemokratiets politiske ordfører, Pernille Blach Hansen

Flere kvadratmeter til børn i daginstitutioner, bedre tilbud til vanskelige elever, hurtigere hjælp til børn med læseproblemer, mere natur ind i undervisningen og bevarelse af 10. klasse, lød nogle af kravene.

Noget må der gøres, konkluderede professor Niels Egelund fra Danmarks Lærerhøjskole i sit oplæg.

'Økonomisk set har vi verdens bedste pasnings- og skolesystemer. Men i dag er der langt flere børn med problemer i indskolingen end for 30 år siden. Det er ikke, fordi lærere og forældre er blevet dårligere. Det skyldes den måde, vi indretter os på', sagde Niels Egelund.

'Fem-tiårige børn begynder om morgenen med ét sæt pædagoger i fritidsordningen, så går de i skole i fire timer og møder andre voksne, hvorefter de går tilbage til skolefritidsordningen. Her er pædagogerne fra om morgenen blevet afløst af nogle andre, så børnene skifter arbejdsmiljø tre gange i løbet af en dag. Det er der ikke ret mange voksne, der ville holde til', sagde Niels Egelund og opfordrede til at tænke helt nyt.

'Vi er nødt til at skabe pædagogiske miljøer på tværs af de voksnes fag og uddannelser', sagde han.

Det kan gøres bedre

Afdelingsleder Svend Erik Schmidt fra Vorbasse Skole var enig med Egelund.

'Vi har velfungerende vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og skoler. Men der mangler noget imellem dem. Hvis vi siger, at Jylland er en vuggestue, Fyn en børnehave og Sjælland en skole og fritidsordning, så kan alle se, det er en god idé, at vi forbinder dem med broer. Problemet er blot, at i skoleverdenen har Storebæltsbroen kun åbent én gang om året. Det kan vi gøre bedre', sagde Svend Erik Schmidt og erkendte til stor morskab for forsamlingen, at hans sammenligning havde en brist.

'Nu får vi en bro over Øresund, men jeg har lidt svært ved at se, hvorfor alle børnene skal ende i Sverige, når de bliver voksne'.

Forældrene skal med

Det giver børnene selvværd, når de kan være noget for andre. Derfor skal vi arbejde meget mere med projekter i indskolingen, så børnene kan hjælpe hinanden, fortalte Helle Møller Nielsen, som er leder på Hem Skole i Skive.

'Men hvis det skal lykkes, må vi have forældrene med. Vi skal blive bedre til at fortælle dem, hvad vi laver, for de forstår ikke altid formålet med den form for undervisning, når deres børn kommer hjem og fortæller, hvad de har lavet', sagde Helle Møller og mindede om, at børnenes liv ikke først begynder, når de er seks år.

'Skolen er nødt til at udbygge samarbejdet med daginstitutionerne, så vi kan møde børnene med fælles værdier', tilføjede hun.

Flere deltagere lagde vægt på, at værdierne skal spille en stor rolle i børnenes liv.

'Vi lever i en verden, som bliver mere og mere kaotisk, så det er vigtigere end nogensinde at vide, hvem man er som menneske. Derfor skal vi holde fast i, at folkeskolen skal være almendannende og skabe hele mennesker', sagde Jens Petersen, der er far til fire børn.

En af måderne kan være, at store og små elever arbejder sammen.

'Vi elever kan lære meget af hinanden, når der bliver skabt kontakt imellem os', sagde Katrine Bak fra 10.a på Tovhøjskolen i Århus og fortalte om sin projektopgave, som havde handlet om samarbejdet mellem store og små elever.

De tre ministre og repræsentanterne for Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i panelet sagde ikke ret meget, hvilket var helt bevidst, da der netop var tale om et lyttepanel. Den radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, slog dog til lyd for en idé om at danne partnerskaber på tværs af kulturinstitutionerne.

'Vi skal ikke kun se på, hvordan vi får børnene til at blive på skolen i længere tid. Vi må også overveje, hvordan vi kan få dem væk fra skolen ved at bruge vores teatre, musikskoler, biblioteker og foreninger noget mere. Børnene har brug for at tale med myndige voksne, og dem er der masser af i lokalsamfundet', sagde hun.

Det kunne Lars Bjørner tale med om. Før han forlod sin stilling som skoleleder på Matthæusgades Skole på Vesterbro i København for at gå på pension, var han med til at åbne skolen mod lokalsamfundet.

'Vi har lavet helhedsskole på en noget anden måde, end man taler om nu. I ti år arbejdede vi for eksempel sammen med Ældresagen om et projekt, hvor pensionister og elever i indskolingen lavede mad sammen. Her lærte børnene både at sidde pænt til bords og sige tak for mad', fortalte han og understregede, at helheden er hele skolen - ikke kun de yngste elever. Projektarbejde og tværfagligt samarbejde skal foregå på alle alderstrin.

Den blinde Thorkild Olesen fra De Samvirkende Invalideorganisationer havde et forslag om et nyt fag, handicapkundskab, med til høringen.

'Jeg gik selv i en folkeskole med seende kammerater, og bortset fra at de syntes, jeg ikke var særlig god til fodbold, så betragtede de mig som en af deres egne, indtil vi blev 13-14 år. Børn på den alder bør vide, hvad det vil sige at være handicappet', sagde han.

Nye huller til golf

Politikere, lærere og pædagoger kan gøre meget for at skabe bedre vilkår for børnene. Men hvis det virkelig skal batte noget, skal der ske en holdningsændring blandt forældrene, sagde sundhedsplejerske Sigrid Riise i sit oplæg.

'De første daginstitutioner er begyndt at købe ind og vaske tøj for forældrene. Men hvad forestiller forældrene sig? At hjemmet kun er et sted, hvor man skal lege med Legoklodser og computere?' spurgte Sigrid Riise, der er kendt som vært i radioprogrammet 'Far, Mor og Børn'.

'Forældre skal ikke have så ondt af sig selv, at de skal have alle mulige andre til at gøre husarbejdet for sig. De skal gøre deres hjem til en hobby og tage deres børn i hånden og inddrage dem i arbejdet. Det er alligevel kun i ganske få år, at børnene gider være sammen med deres forældre hele tiden. Så hvad går forældrene glip af', spurgte hun.

Og svarede selv: 'Ingenting! Tværtimod kommer der måske et par nye huller på golfbanen i de få år, hvor de ikke kommer derud, fordi man koncentrerer sig om sine børn', sagde hun.

Læs mere om debatten fra høringen på hjemmesiden http://www.service-og-velfaerd.dk, hvor du også selv kan give dit besyv med.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS