Det ser ud til, at der er grund til at være glad for regeringens nye initiativ med såkaldte folkehøringer. I hvert fald var nummer tre i rækken - som handlede om familie og skole - en positiv overraskelse.

Især de elever fra folkeskolen, som deltog, bidrog aktivt til at holde fast på væsentlige emner og problemstillinger. Fra Muhamed Eid fra 5. klasse, som fortalte politikerne, at der er brug for mere biologiundervisning, fordi skoleelever ved mere om computerspil end om naturen, til Jacob Sterlie Svan fra 10. klasse, som sammen med en række andre elever fortalte, hvad de mener om, at Folketinget indsnævrer mulighederne i det 10. skoleår.

Elevernes ligefremme og insisterende argumentationsform var i sig selv med til at give høringen kvalitet.

'Jeg ser mig selv som en boglig stærk elev, men jeg går også i 10. klasse for at blive en bedre ven. Jeg vil gerne blive mere socialt kompetent, så jeg kan begå mig i samfundet', sagde Jacob Sterlie.

Og der blev lyttet. På podiet sad undervisningsministeren, kulturministeren og socialministeren sammen med repræsentanter for Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. De talte ikke meget, men noterede til gengæld ivrigt, og i salen var både stats- og økonomiministeren med hele dagen.

Da Margrethe Vestager rundede høringen af, brugte hun tre ord fra debatten, som hun anså det for vigtigt at arbejde videre med: fællesskab, ansvarlighed og rummelighed.

Det lød rigtigt. Men det står fortsat noget utydeligt, hvad det betyder, at der skal arbejdes videre, og det fremstår ikke lysende klart, hvad der er regeringens egentlige hensigt med høringerne.

Da man i januar flyttede rundt på ministerposterne, blev der udsendt et supplement til regeringsgrundlaget med titlen 'Det Holdbare Samfund'. Her fremgår det, at man vil gennemføre en række folkehøringer, og 'man' må i den sammenhæng betyde regeringstoppen, for i Undervisningsministeriet kendte man dengang intet til, at der skulle gennemføres en høring om folkeskolen. Det gjorde man til gengæld i Finansministeriet, som allerede havde fundet datoer og lokaler til høringerne; og det var da også Finansministeriets folk, der stod for alt det praktiske i Århus.

Men hvad sker der mere? Er folkehøringer et nyt våben i medieslagsmålene, hvor der i forvejen kæmpes med pjecer, rapporter og undersøgelser? Hvad betyder det for eksempel, når statsministeren siger, at høringens oplysninger vil blive brugt i de kommende forhandlinger med kommunerne om bloktilskud?

Det, at ministre og andre toppolitikere bruger en hel dag på at lytte, har selvfølgelig i sig selv en værdi, så måske er det blot de nye tiders forsamlingshusmøder, man prøver at udvikle? I hvert fald kan alt fra høringen både høres og læses på Internettet, og alle er inviteret til at deltage i debatten.

Høringen i sidste uge var i sig selv en god diskussions- og debatdag, og den mest positive opfølgning vil nok være, at andre samler stafetten op, så også politikere lokalt kan komme med på en lytter.

Et næste skridt kunne også være, at politikere og meningsdannere kommer ud på landets skoler. Ikke som et kort 'fotoevent' til ære for pressen, men et lidt længere besøg, så de selv kan opleve hverdagen.

Så de selv kan møde både problemer og værdier i virkeligheden.

-th

Læs side 4

Høringen i sidste uge var i sig selv en god diskussions- og debatdag, men hvad er hensigten