Det hører til sjældenhederne, at lederskribenten på Folkeskolen og undertegnede er enige. Men det lader til, at vi i diskussionen om værdierne har fundet en form for fælles forståelse for en fundamental problemstilling. Ganske vist kunne lederen i Folkeskolen nummer 16 opfattes som en kritik af mit værdioplæg. Men faktisk opfatter jeg snarere lederen som et supplement eller uddybning af mine synspunkter, som de fremgår af værdioplægget.

Lederskribent Thejsen konkluderer, at mit udspil er meget overordnet og uden megen forbindelse til skolens hverdag, og det har han da ret i. Men formålet med udspillet har aldrig været at give en konkret handlingsanvisning på, hvordan lærerne skal arbejde med værdierne i skolen. Det arbejde har de langt bedre forstand på end jeg. Til gengæld må det forventes, at netop en undervisningsminister gør sig nogle overordnede tanker om, hvor skolen skal bevæge sig hen. Når vi fra undersøgelser ved, at de såkaldte svage elever har langt færre problemer på de skoler, hvor man har en klar målsætning og har sat fokus på værdier, så mener jeg, det i sig selv er grundlag nok for at diskutere værdier.

At alle står og nikker ja med hele overkroppen til mit udspil, er en klar overdrivelse. Dagbladenes debatspalter har ikke kun været præget af roser. Så måske er en stor del af lærerne enige om, at det, jeg skriver, er så overordnet, at det ikke kan bestrides. Men sådan er opfattelsen langtfra uden for lærerværelserne.

Lederskribenten refererer yderligere til 'Pejling og Perspektiver', som blev sendt på gaden i 1988. Men hvis alle er enige om, at der er overensstemmelse mellem de værdier, som jeg nu præsenterer, og dem, som min forgænger lagde frem, og at alle er enige om dem, hvorfor er de så endnu ikke ført ud i livet?

Hvorfor oplever vi stadig mobning i skolen? Hvorfor taler eleverne stadig grimt til hinanden? Hvorfor respekterer eleverne ikke hinandens forskelligheder? De manglende svar på disse spørgsmål er i sig selv nok til, at jeg mener, værdioplægget er retfærdiggjort. Blot fordi noget er sagt tidligere, behøver det ikke at betyde, at det er mindre rigtigt. Jeg mener fortsat, der er behov for at få diskuteret det konkrete værdigrundlag i hele uddannelsessystemet. For det er i diskussionen og samtalen, at værdierne bliver fastlagt, men først i handling, at de bliver realiseret.

Margrethe Vestager

undervisningsminister