Et højlydt, overbevisende nej fra medlemmerne af det 'lille' svenske lærerforbund og et ganske lille nej fra medlemmerne af det største forbund betyder, at de to forbundsledelser nu må tilbage til forhandlingsbordet. I Lärarförbundet med 156.000 stemmeberettigede medlemmer stemte kun 42 procent, og af dem stemte et beskedent flertal på 50,2 procent nej - det betyder, at det reelt kun er 21 procent af medlemmerne, der har stemt nej.

I Lärarnas Riksförbund deltog 62 procent af de godt 46.000 kommunalt ansatte medlemmer i afstemningen, og af dem stemte 82,9 procent nej. 'Medlemmerne stoler helt enkelt ikke på kommunernes vilje til at leve op til aftaleforslagets hensigt, blandt andet lønniveauer og mindsket arbejdsbelastning', siger formanden for Lärarnas Riksförbund Tomas Johansson i en pressemeddelelse. I Lärarnas Riksförbund havde forbundsledelsen valgt ikke at anbefale hverken et ja eller et nej til overenskomsten, mens Lärarförbundet havde anbefalet sine medlemmer at stemme ja.

Det forlig, der nu er forkastet, var en femårig aftale i forlængelse af den såkaldte Avtal 2000-overenskomst, der åbnede op for individuelle lærerlønninger, koblede løn og arbejdstid sammen med lokale skoleudviklingaftaler og afskaffede maksimum-undervisningstiden. Den nye aftale ville have betydet yderligere individualisering, således at kun én mindsteløn lå fast, nemlig lønnen efter ét års ansættelse. Der lå lønstigninger på mindst 20 procent over de fem år i aftalen, men uden garantier til den enkelte.kara