Malerisk flankeret af sneklædte fjelde ligger Kópavogsskóli i en forstad til Reykjavik. Skolen er 50 år og forstadens ældste. Island er et moderne samfund i rivende udvikling. Islændingene er steget direkte fra hesteryg og ind i flyet, siges der.

I 10. klasse er Illa Christensen - dansk rejselærer - netop trådt ind ad døren. På tydeligt dansk forklarer hun eleverne det spil, de skal i gang med. I løbet af timen får alle eleverne talt, skrevet og læst dansk. Imens står skolens viceinspektør, der også er klassens dansklærer, og hører opmærksomt efter eller hjælper eleverne. Aktivitetsniveauet er højt, og der er en intens atmosfære, eleverne er ivrige efter hurtigt at komme op til Illa og få point.

'Vi var alle lidt bange for at få en dansk rejselærer, men vi blev enige om, at vi ville prøve', siger den islandske dansklærer Jóna Möller.

'Vi lærer meget af det. Det er spændende. Der er mange gode opgaver og lege, og alle eleverne er glade for at deltage', tilføjer hun.

'Kommer hun ikke igen?' spørger eleverne.

I lærerkredse i Island ser dansklærerne sig selv som fightere, som i modsætning til engelsklærerne virkelig har skullet kæmpe for at få gennemslagskraft. Det er en kendt sag i skolen, at der er lærere, der bliver bedt om at undervise i dansk, uden at de har lyst, fordi de ikke mener, de er gode nok, og fordi de faktisk ikke kan tale dansk. Det er svært for dem at motivere eleverne. Et rejselærerbesøg kan være med til at vende stemningen og forbedre interessen og lysten til at lære dansk.

Et udfordrende job

'Det er interessant og udfordrende at være rejselærer. Det er meget lærerigt for mig som underviser, men det kan være anstrengende at tage stilling til mange lærere og mange elever. Jeg er som regel tre-fem uger på hver skole, og ofte vil den gerne have, at jeg besøger alle de klasser, der har dansk', siger Illa Christensen.

'Men jeg er positivt overrasket over, at elever og lærere er så glade for faget. Jeg havde forventet en større antipati. Når jeg besøger skolerne, kan jeg mærke en voksende interesse for, hvad der er dansk - og Danmark - og et ønske om at prøve at kommunikere med en 'original' dansker'.

'Der er stor tilslutning til de kurser for islandske dansklærere, som vi tilbyder, og eleverne vil gerne have kontakt med danske klasser'.

I Island undervises der i dansk fra 6.-10. klasse. I 6. og 7. klasse med to-tre timer, i 8. og 9. klasse med tre-fire timer og i 10. klasse med fire eller fem timer om ugen. Skolerne har ingen børnehaveklasse, så eleverne er et år yngre end eleverne i Danmark på de forskellige klassetrin.

'Hele undervisningen er typisk lagt an på skriftligt arbejde og at læse og oversætte. Eleverne skal op til en skriftlig prøve efter 10. klasse, og den satses der meget på i undervisningen', siger Illa Christensen.

'Det er måske derfor, vi ikke taler så meget dansk i timerne', funderer Jóna Möller.

Der bruges stort set de samme danskbøger overalt i Island især i de ældste klasser.

'Der findes noget materiale, der er meget gammelt, og der findes noget, der er helt nyt. Det er vigtigt, at bøgerne er up to date, men derudover er det den enkelte dansklærer, der kan gøre stoffet varieret og spændende', siger Illa Christensen.

'Jeg finder selv på, hvordan man skal bruge bøgerne, og jeg har mange ideer', supplerer Jóna. Heri ligger måske noget af forklaringen på, at skolen ofte har et meget flot gennemsnit i dansk - et gennemsnit, som bliver offentliggjort i aviserne hvert år, hvilket lægger øget pres på lærerne.

Dansk som andet fremmedsprog

Dansk har hidtil været det første fremmedsprog i Island, men fra efteråret 2000 bliver det andet fremmedsprog - overhalet af engelsk.

'Engelsk har stor interesse, som vi kender det i Danmark, og man kan jo håbe, at engelsk bliver 'afmystificeret' ved at blive første fremmedsprog, og der bliver mere ro til dansk, og vi kan håbe, at dansk får samme timetal som nu - bare mere koncentreret', siger Illa Christensen.

'Jeg tror ikke, det spiller en stor rolle, at fagene bytter plads, men børn er måske mere interesserede, når de er yngre', fortsætter Jóna Möller.

Eleverne synes godt om ændringen. De mener, at engelsk er vigtigere, og de forklarer det med, at deres omgivelser er meget mere engelske/amerikanske, og at de derfor er mere indstillet på engelsk.

Hvorfor lære dansk

Island er det eneste land i verden, hvor dansk er obligatorisk fremmedsprog.

'Hvad kan man bruge dansk til?' spørger Jóna Möller, når hun starter en klasse med dansk. Eleverne finder selv svarene: Man kan rejse til Danmark, man kan tage uddannelse i Danmark, man kan arbejde i Danmark, og man kan klare sig i Norge og Sverige.

For nylig udtalte Berglind Ásgeirsdóttir - direktør for Nordisk Råd - at dansk er islændingenes nøgle til det nordiske samarbejde. Der er 22 millioner mennesker i de nordiske lande.

'Det giver udsyn og åbner en ny verden at lære sprog og giver adgang til kulturen. Sprog er et værktøj, der giver kundskaber og kendskab til andres synspunkter. Efter mit skøn er dansk derfor hensigtsmæssigt, fordi det åbner vejen til det danske samfund og uden besvær til de andre nordiske lande', sagde hun.-Lise Vogt er lærer på Ådalsskolen i Rosenholm Kommune