0   93

Axel Faddersbøll

Søndag den 2. april modtog jeg den triste meddelelse, at Axel Faddersbøll var død. Ud over at være far for sine tre sønner og samlingspunkt for disses familier var Axel en faderfigur for mange af børnene på Mørke Skole. Mangt et barn har i de forløbne 16 år nydt godt af Axels altid store omsorg, ikke mindst de svageste.

Flere gange om ugen tilbød han elever ekstra hjælp i tysk. Axel ville altid det bedste for sine elever, derfor kunne han heller ikke med de nye arbejdstider med F-, U- og Ø-tid. Han var vant til at bruge den tid, der skulle til - færdig. Da helbredet så småt begyndte at drille, besluttede han så i sommeren 1996 at takke af på Mørke Skole, som han havde været lærer på i 16 år.

Artiklen fortsætter under banneret

Han glædede sig til sit otium sammen med sin kone Lis i deres nye hus i Ebeltoft, som på daværende tidspunkt lå på tegnebrættet. De blev nødt til efter at have solgt deres eget selvbyggerhus på Skolevej i Rønde at tage en lille omvej om Nøruplund ved Tirstrup. Midt i sommerferien 1996 døde Lis, og Axel måtte alene flytte til Ebeltoft. Savnet var stort, sygdom meldte sig, og til sidst efter kort tid på sygehuset måtte Axel give op.

På trods af sit alt for korte otium og savnet af Lis fik Axel alligevel med sit positive og humoristiske livssyn et godt indhold i de sidste år.

Vi er mange både tidligere elever og kolleger, der vil savne Axel.

Æret være Axels minde!

Jørn Bech

Mørke Skole


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet