0   74

Iver Jessen Toft

Fredag den 31. marts 2000 døde Iver Jessen Toft, 85 år.

Han blev ansat som lærer i 1954 ved den nybyggede Viskinge-Aunsø Centralskole, nu Svebølle Skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Samme sted blev han viceskoleinspektør, skoleinspektør, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han ledende skoleinspektør for hele skolevæsenet.

Iver Toft var et elskeligt, hjerteligt og varmt menneske, der med åbenhed tog del i andre menneskers liv og færden.

Han har trofast og med stor interesse fulgt med i skolens liv indtil det allersidste. Skolen havde også stadig brug for ham.

Det var ikke usædvanligt, at nuværende elever aftalte et interview med den 'gamle' skoleinspektør, som havde levet i lokalsamfundet i henved 50 år. Han var en uvurderlig kilde til et gedigent arbejde i forbindelse med diverse tema- og projektarbejder.

Den planlagte udbygning af Svebølle Skole glædede ham meget.

I 1980 gik Iver Toft på pension, og han fik således et langt og godt otium.

Han var et familiemenneske, som var glad for og stolt af sin kone, børn, børnebørn og oldebørn.

I denne svære stund går vore tanker til hele familien, ikke mindst til Nete og deres tre børn.

Iver Jessen Toft var en stor personlighed.

Æret være hans minde.

En smuk begravelse i Aunsø Kirke fredag den 7. april afsluttede en epoke.

Inger Hansen

Svebølle Skole


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet