0   79

Elever truer lærere

En 9.-klasse-elev mødte op på en lærers bopæl sammen med et tæskehold. De greb ikke til vold, men kom med alvorlige trusler. Læreren er nu sygemeldt. Baggrunden er, at eleven, der går i en skole i Helsingør, fik sin mobiltelefon konfiskeret, fordi den ringede flere gange i løbet af en skoletime. Episoden er ikke enestående. I løbet af de sidste to måneder har tre lærere i Helsingør været udsat for vold, og en enkelt er blevet truet kraftigt. Alle sagerne er blevet politianmeldt. Det har fået Helsingør Lærerforening til at reagere.

'Efter det tredje tilfælde skrev jeg til børn og unge-direktøren og opfordrede til, at Helsingør Lærerforening og forvaltningen skulle gøre noget i fællesskab. Sagen bliver nu drøftet i hovedsikkerhedsudvalget', siger Elna Lebech, formand for Helsingør Lærerforening. Onsdag den 12. april holdt hun møde med tillidsrepræsentanterne og opfordrede dem til at tale tingene igennem på de enkelte skoler for at få en fælles holdning.

Artiklen fortsætter under banneret

Episoderne skal have konsekvenser for eleverne.

'Jeg har opfordret til, at der hurtigst muligt bliver taget forholdsregler over for den enkelte elev. Det skal være en form for behandling - og skoleskift, hvis læreren ønsker det. Det afhænger af situationen og af, hvordan læreren har det', siger Elna Lebech. De fire elever, der er blevet anmeldt, er kommet i behandling.

Elna Lebech opfordrer til, at lærerne står sammen.

'Det her skal ikke være et privat, men et kollektivt problem. Lærerne vender problemet mod sig selv, men det er ikke deres skyld. Det er et fælles problem, og vi vil ikke finde os i det', siger Elna Lebech.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet