Sponsorer byder sig til

Sponsorering er mere almindelig i Danmark end i de øvrige nordiske lande

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langt de fleste skoler i Danmark bliver tilbudt en eller anden form for sponsoreret materiale. I en ny undersøgelse, som Nordisk Ministerråd har stået for, viser det sig, at 83 procent af danske skoler er blevet tilbudt en eller anden form for sponsorering.

I Sverige er kun 53 procent af skolerne blevet tilbudt en form for sponsorering, mens 55, 64 og 72 procent af skolerne i Island, Finland og Norge har fået tilbud.

Alle de danske og islandske skoler tog mod tilbuddet, mens kun 88 procent af skolerne i Sverige tog mod.

Undersøgelsen viser også stor forskel i holdningen til sponsoreringen, også blandt de nordiske lærerforeninger.

Lærerforeningen i Island har ikke haft nogen diskussion om sponsorering, mens lærerforeningerne i Norge ikke anser sponsorering for at være et stort problem. At skolerne får gratis materiale, må dog ikke føre til, at kommunerne ikke tilfører skolerne de nødvendige økonomiske midler.

De svenske læreres organisationer er positive, så længe skolerne ikke kommer i et afhængighedsforhold. I Finland mener undervisningssektorens faglige organisation, at det er samfundets opgave at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for læreanstalterne. Den samme holdning har Danmarks Lærerforening.

Undersøgelsens projektgruppe kommer med et forslag til retningslinier for sponsorering i folkeskolerne. Undersøgelsen anbefaler de danske og finske skoler at følge de retningslinier, som de to landes forbrugerombudsmænd har udarbejdet.

Projektgruppen foreslår, at skolerne udarbejder retningslinier om håndtering af sponsorering og markedsføring. Alle berørte skal have fuldt kendskab til linierne, der mindst skal indeholde: en etisk bedømmelse af virksomheder og varer, en vurdering af undervisningsværdien af det sponsorerede materiale, materialets kvalitet og stillingtagen til sponsorens krav på modydelser.-Peter Linderoth Sørensen er freelancejournalist