Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Groft sprog
Skole og Samfund har ifølge dagspressen udtrykt bekymring over, at børns sprog er ved at blive forrået. Vold og sex gennemsyrer ungdomssproget, og det kan skolen ikke sidde overhørig.
Hvis nogen skal gøre en indsats, er det den helt rigtige organisation, der melder sig. Skolen kan nemlig ikke stille noget op, hvis en ny sproglig kurs undermineres i hjemmene. Grundtonen skabes hverken af medierne eller af skolen, men anslås af de voksne i familien. Forældres og andre voksnes eksempler har stor betydning, og det er ikke uvæsentligt, hvilke medieoplevelser de voksne efterspørger. Man kan ikke tørre det sproglige ansvar af på skolen.
I disse år arbejder skolerne med at udarbejde lokale og kommunale formålsparagraffer, og mange tages med på råd, også forældrekredsen, for eksempel repræsentanterne i skolebestyrelserne. Det ville nok være ønskeligt, om man inddrog de sproglige omgangsformer i overvejelserne. Sproglig etik er ikke noget perifert anliggende, når børn skal samarbejde og udvikle sig i skolen, og den verbale adfærd er ganske afgørende for deres sociale muligheder videre frem i tilværelsen, både i arbejds- og privatlivet. Man skal kunne udtrykke sig hensigtsmæssigt, man skal kunne lytte, man skal være til stede - og man skal ikke skræmme andre væk. Hvem omgås frivilligt et menneske, som har en truende sproglig form? Hvem kan holde det grove sprog ud i længden? Hvem kan holde de mennesker ud, som vil selv hele tiden og kun nødtvungent hører, hvad andre har på hjerte?
Noget andet er, at de voksne ikke skal tro, at sproglige stilgrænser er evige og uforanderlige. Det barn, der siger shit eller fuck i tide og utide, forbinder sjældent noget fækalt eller seksuelt med disse udtryk. Det er blevet døde metaforer, altså billeder, der ikke er levende i det mentale forestillingsliv. Den unge med et groft sprog kan udmærket være blufærdig i forhold til sine egne følelser og nænsom over for andres. Hver pubertetsgeneration går et trin videre end den forrige, ikke mindst fordi forældregenerationen har demonteret tabubruddet i de gamle 'grove' formuleringer.
Vi må skelne mellem sprogets overflade og det sind, der ligger bagved. Men lad os alligevel sætte grænser for grovhederne. Også af hensyn til børnene. Så har de fortsat noget at udfordre.
Professor Higgins
