'Man kunne lige så godt have givet en generel lønforhøjelse og dermed sparet hele cirkuset', skriver Niels Christian Sauer i sidste føljeton i Folkeskolen. Det var jo lige præcis dét, der skete ved overenskomstfornyelsen i 1999. Tjenestemændene fik dét løntrin, vi gik efter, således at slutlønnen ligger på trin 40. Det er jo godt nok for dem og for de overenskomstansatte midt i forløbet, der får lov til at gøre lønsystemet færdigt. En fin løsning, som andre ikke opnåede.

Disse to lærergrupper får så oven i købet undervisningstillægget, som per 1. april i år ikke er på 4,19 kroner, men på 4,27 kroner per time over 300 om året svarende til den beskedne sum af 160,13 kroner per måned ved 25 ugentlige lektioner. Til gengæld får de overenskomstansatte på 'total ny løn', der jo ikke ender på trin 40, men på trin 35, det store tillæg på 21,72 kroner per time. For 450 timer (750 timer minus 300 timer) bliver det til 9.774 kroner eller 814,50 kroner ekstra per måned. Ikke så ringe endda. Derved blev første sten lagt til at løfte de overenskomstansattes løn, der er karakteriseret af at begynde på et højere trin, trin 26, for at ende lavere end de øvrige på trin 35.

Cirkus eller ej, alle har fået det udbytte, vi gik efter. Tjenestemændene slutter højere og får derved højere pension. De overenskomstansatte, der er afhængige af de månedligt indbetalte pensionsbidrag, begynder højt og får store undervisertillæg, så deres pension derved kan blive størst muligt. Ikke helt tosset.

Der er således ikke tale om 'en blodig uretfærdighed over for de mest undervisende lærere', idet de faktisk tilgodeses. Dertil kommer, at vi opnåede et særligt lærerlønsystem, der er betydeligt bedre end for eksempel pædagogernes og sygeplejerskernes, og fastholder vores lønforspring. Jeg har også svært ved at se, at den 'incitamentsstruktur', som Sauer er så optaget af, skulle tage skade af, at vi tilgodeser de unge, som kommunerne konkurrerer om de kommende år, og forsøger at sikre dem en hæderlig pension, blandt andet ved i de kommende år at skabe yderligere tillæg.

Da disse i høj grad kan sikres via forhåndsaftaler, bliver der ikke tale om 'et kolossalt ressourcekrævende slag i luften'. Det behøver såmænd ikke at blive 'lovprist', men blot værdsat som dét det er, en snusfornuftig løsning, der skaffer lærerne mere i løn.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening

og medlem af hovedstyrelsen