Debat

Forskel på pension

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På baggrund af de nyligt udsendte årsoversigter over Lærernes Pension (LP), som administrerer 'Danmarks bedste pensionsordning', kan jeg ikke lade være med at stille nogle kritiske spørgsmål til formanden.

Da jeg er gift med en sygeplejerske, som ligeledes har modtaget sin oversigt fra PKA, kan jeg ved sammenligning af de to oversigter ikke undgå at forundres dybt. Min kones og undertegnedes ansættelses- og pensionsforløb er næsten identiske. Til trods herfor synes PKA's ordning at være væsentligt mere givtig, selvom sygeplejersken årligt indbetaler cirka 30 procent mindre end læreren.

Tallene er, jævnfør de medsendte bilag:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Lærerens indbetaling

i 1999:42.013 kr.

Sygeplejerskens ind-

betaling i 1999:29.311 kr.

Når man stiller udbetalingerne over for hinanden, ser man følgende:

1. Lærerens pension

ved 65 år89.587 kr.

Sygeplejerskens

pension ved 65 år102.831 kr.

2. Lærerens engangs-

sum ved 65 år179.175 kr.

Sygeplejerskens

ditto ved 65 år190.452 kr.

3. Børnepension i LP

ved 65 år8.959 kr.

Børnepension i PKA

ved 65 år29.414 kr.

4. Ægtefællepension ved

lærerens død60.296 kr.

Ægtefællepension ved syge-

plejerskens død70.593 kr.

Ud over forskellene på udbetalingerne undrer jeg mig tillige over følgende:

5. Forrentning i 1999 af

lærerens depot

på 421.567 kr.:21.944 kr.

Forretning i 1999 af

sygeplejerskens depot

på 411.497 kr.:26.808 kr.

6. Afsat til administration

i LP1.932 kr.

Afsat til administration

i PKA741 kr.

Det ser ud til, at der er klækkelige fordele ved sygeplejerskens pensionsordning på alle punkter, det må derfor være på sin plads, at de mange medlemmer af LP får en rimelig forklaring af de ansvarlige. Kan formanden give en logisk forklaring på ovenstående? Eller skal lærerne blot stille sig til tåls med, at LP bare er dårligere til at forvalte lærernes pensionsmidler?

Robin Bak

Brædstrup

Svar

Desværre betyder en forskellig opbygning af pensionsordningen i PKA og Lærernes Pension, at tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes. De nævnte tal for pensionernes størrelse er beregnet ud fra forskellige forudsætninger om forrentning.

Sygeplejerskens pension ved 65 år er beregnet ud fra en fremtidig forrentning (opgørelsesrente) af depotet og fremtidige indbetalinger på 4,25 procent og 2,75 procent per år. Ordningen i Lærernes Pension er kun fremregnet med en rente på 2,5 procent. Dette betyder, at sygeplejerskens pension som 65-årig umiddelbart ser højere ud, men oven i den nævnte forrentning kommer den årlige bonustilskrivning, som svarer til den faktiske depotrente minus den rente, som via opgørelsesrenten allerede er indregnet i pensionerne. Alt andet lige vil den årlige regulering af pensionen og pensionstilsagnet i Lærernes Pension derfor være højere, og den faktiske pension som 65-årig vil derfor også kunne blive højere end sygeplejerskens.

Den forskellige forrentning af depotet i 1999 skyldes, at depotrenten i 1999 var forskellig i de to pensionsordninger. Lærernes Pensions depotrente var 5,0 procent, mens depotrenten i sygeplejerskernes pensionsordning var 6,4 procent. Disse depotrenter ændres fra år til år, og der kan derfor være år, hvor sygeplejersken får en højere depotrente end læreren og omvendt.

Endelig nævner du administrationsomkostningerne. De nævnte tal er de beløb, som umiddelbart er trukket på de forsikredes depoter, og tallet er ganske rigtigt højere i Lærernes Pension. Beløbet er imidlertid ikke udtryk for de faktiske administrationsomkostninger i de to pensionsordninger, som i Lærernes Pension er lavere. De faktiske administrationsomkostninger i forhold til pensionsindbetalingerne var i 1998 på selskabsniveau 2,8 procent i Lærernes Pension og 4,4 procent i sygeplejerskernes pensionsordning.

Det overskydende beløb, som Lærernes Pension umiddelbart har trukket i administrationsomkostninger, bruges i første omgang til at styrke reserverne, men kommer senere tilbage som øget depotrente. Når Lærernes Pension trækker mere i administrationsomkostninger end de faktiske administrationsomkostninger, skyldes det, at selskabet som ny pensionsordning er nødt til at opbygge reserver for at opfylde lovens solvenskrav. I 2000 er det administrationsgebyr, der fratrækkes i depotregnskabet, sat ned fra 5 procent til 4,5 procent af indbetalingerne.

Anni Herfort

formand for DLF