En benhård interesseorganisation - ja tak?

Niels Christian Sauer taler for, at DLF skal være en benhård interesseorganisation, i Folkeskolen nummer 12. I samme artikel afviser Anni Herfort en sådan forening. Vores formand mener, at det ville bringe os ud 'på sidelinjen'. Det kan jeg ikke forstå.

I mine øjne burde vi være i en situation, hvor alle odds burde være hos os. Der vil være stigende mangel på lærere ifølge de nu kendte børnetal. Udbud og efterspørgsel. Så forstår jeg ikke, hvorfor DLF som faglig organisation skal bekymre sig det mindste om at gøre skolen bedre. DLF skal være medlemmernes - lærernes - organisation - ikke elevernes. Lad da politikerne om det, og gør så befolkningen opmærksom på, hvilken skole politikerne ønsker. Hvad de ønsker - læs bevilliger - skal de få. Jeg synes bestemt, at tiden er inde til en mere kontant faglig kurs. Der er en kløft imellem nogle medlemmer og DLF. For jeg forstår simpelthen ikke kursen i en tid, hvor der er stigende lærermangel.

En ung lærer, der ønsker en stærk fagforening. Velkommen til Sauer og Hess-Nielsen. Måtte flere komme til.

Simon Fougt

Søllerød

Svar

Jeg er enig med dig i, at vi skal være en stærk fagforening. Men jeg er uenig med dig i, at DLF ikke skal bekymre sig om at gøre skolen bedre. Gode arbejds- og lønforhold for lærerne hænger uløseligt sammen med en god skole - og omvendt. Og jeg tror, at vi står stærkere og opnår mere i forhold til bedre løn- og arbejdsvilkår ved også at indgå i en konstruktiv dialog med politikere, forældre og elever om at gøre skolen bedre. De bedste resultater opnår vi ved at have indflydelse, og indflydelse får vi ved at være en troværdig faglig organisation, som bekymrer sig både om lærernes vilkår og folkeskolens kvalitet.

Anni Herfort

formand for DLF