Debat

Evner, kræfter og ideer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Torben Thomsen.

(Folkeskolen nummer 13).

Jeg er enig med dig i, at det kursus, der er omtalt i Folkeskolen nummer 11, er et godt initiativ, som den pågældende lokale kreds fortjener meget ros for. Til gengæld kan jeg ikke se sammenhængen mellem beskrivelsen af det kursus og din kritik af den nye hovedstyrelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg kan bekræfte, at der i forbindelse med en ny hovedstyrelses tiltræden som regel iværksættes en række uddannelsesaktiviteter, som har til formål at kvalificere os til at indgå i det samarbejde, der skal foregå i hovedstyrelsen, og til at varetage de mange faglige områder, som hovedstyrelsen beskæftiger sig med. Som et led heri har hovedstyrelsen i januar måned deltaget i et todagesseminar, som blandt andet handlede om fælles værdier og ansvar, strategisk ledelse, samarbejde og udnyttelse af fælles viden og ressourcer. Det er formentlig det kursus, du henviser til. Det blev imidlertid ikke forestået af et 'strømlinet managementfirma' med amerikanske teorier om det forkromede erhvervsliv, men derimod af folk, som har forstand på de temaer, vi skulle drøfte. På det tidspunkt, seminaret blev planlagt, kendte vi endnu ikke sammensætningen af den nye hovedstyrelse, så det har absolut intet på sig, at det - som du indirekte påstår - skulle være blevet afholdt på grund af den nye ledelses 'manglende selvtillid, ideer og nye kræfter'.

Tværtimod er der i den nye hovedstyrelse både evner, kræfter, ideer og vilje til at arbejde for medlemmernes bedste.

Anni Herfort

formand for DLF