Jeg skriver til dig i anledning af tidens debat og fokus på fremtidens skole.

Jeg er sikker på, at du allerede har hørt mange gode fortaler for det, der hedder helhedsskole og leg og læring, for det er så moderne at sige disse ord nu om dage, men jeg er bange for, at du måske har omgivet dig med skræddere, der vil sy dig en usynlig kjole, som du og vi andre skal beundre i en nær fremtid. Jeg synes, jeg vil advare dig lidt om disse skræddere og fortælle dig, hvordan du kan kende dem.

Den første type er dem, som hedder kommunalpolitikere. De ved ikke så meget om pædagogik, men de kender til kunsten at spare. Det var nemlig derfor, de blev interesseret, da de hørte om helhedsskolen. Thi de kunne se, at på den måde kunne man køre skole og skolefritidsordning på samme tid og dermed spare nogle stillinger. Hvis man var heldig, kunne man måske også undgå at bygge nye skolefritidsordninger, hvis børnene blev lidt længere tid i skolen. Hvad børnene skulle lave i helhedsskolen, havde man ikke gjort sig store tanker om, men nu kom den anden slags skræddere på banen.

Det er dem, der hedder pædagogiske forskere. De har meget forstand på pædagogik, og derfor forsker de i, hvordan børn har det. Det er godt nok mange år siden, de har arbejdet med børn, men de har læst om dem, og de er gode til at snakke og udarbejde rapporter, så derfor er der mange, der hører på dem. De synes, at det er bedst, at børn er under kontrol det meste af tiden. Derfor skal de både lære og lege efter en fastlagt plan. De vil helst foregøgle, at man kan lege sig til hvad som helst, og at man kan indføre fri leg på skoleskemaet! (Hvor selvmodsigende kan man være?). Børnene må helst ikke mærke forskelligheden i verden. Mærke den dejlige forskel det er at møde forskellige verdener. En skoleverden, hvor man gør tingene på en måde, og en lege-fritidsverden, hvor man gør tingene på en helt anden måde, og hvor man også kan være helt fri for indblanding fra de voksnes side. Man tør ikke lære dem, at indlæring kræver ansvar og selvdisciplin, mens leg og fritid kun kræver ens egen fantasi og gåpåmod. Og nej - det er ikke den sorte skole, jeg ønsker tilbage. Skolen skal have humor og leg, det er jo en del af skolen og opdragelsen. Men er det ikke forskelligheden, der gør, at vi kan samle vores egne brikker i vores forståelse af verden og dermed få helhed. Man kan ikke skemalægge en helhedsopfattelse - vel?

Den sidste slags skræddere, som også gerne vil give deres bidrag til kjolen, er Skole og Samfund. De kan kendes ved, at de vil lave skolen om til en læreanstalt. For dem skal skolen være til for den enkelte og den enkeltes behov. Skolen skal give det enkelte barn lige det, det har behov for, og helst når det passer barnet og dets forældre - noget i retning af en servicestation. Her gælder det altså om at skabe helhed for det enkelte barn, med streg under enkelte.

Som du kan se, vil jeg mene, at det er en god idé, hvis du tænker dig godt om, inden du begynder at lave skolen alt for meget om. Faktisk laver skolen et fantastisk godt stykke arbejde i dag, og det gør skolefritidsordningen også. På vores skole har vi et godt samarbejde med skolefritidsordningen og har allerede planer for fremtiden. Lad os derfor finde nogle områder, hvor vi kunne bygge bro mellem hinanden, og så samarbejde der frem for at lave en leverpostejfabrik, hvor forskelligheden er helt udvisket.

Venlig Hilsen

Lars Søgaard

Assens