Udsnit af Dina Baks og Agnete Dyrgaard Hansens gode råd om forældresamtalen: En kritik af barnet opfattes ofte som en kritik af forældrene. Det er sjældent, det fremmer kommunikationen, når vi fortæller andre, hvordan de skal løse deres problem - tværtimod. Både læreren og forældrene er eksperter - lærere har indsigt i nogle generelle områder som børns udvikling og indlæring, mens forældrene er eksperter i netop deres barn og deres familie. Og begge parter har brug for den andens ekspertise. Læreren har ansvaret for, at man holder sig til emnet - eller vender tilbage til det. Fokuser på de fremskridt, som har fundet sted siden sidste samtale. Anerkend forældrenes ret til at føle, tænke og handle anderledes - men godkend ikke nødvendigvis. Læreren har ret til at være uenig, og forældrene har ret til at sige nej. Undgå diskussion, det øger risikoen for polarisering. I tilfælde af kritik, bed om præcisering og uddybning. Og husk, at det er lærerens og skolens ansvar at skabe et godt samarbejdsklima, uanset hvor umulige forældrene forekommer at være.

Ingen kender barnet bedre

'Ingen kender barnet bedre end dets forældre'. Det er en vigtig sætning i skole-hjem-samarbejdet for Erik Kjærgaard, formand for Sønderrisskolens bestyrelse og far til to. 'Jeg har prøvet skole-hjem-samtalerne, hvor der var meget stor forskel på åbenheden. Det ene sted var det 'vi ved bedst, nu skal I bare høre her', og det andet sted var læreren åben og søgte en dialog med forældrene. Nogle gange kan en voksen, der står barnet nær, forklare læreren noget om, hvorfor barnet gør noget på en bestemt måde. Men det er klart, at det er en åbenhed, der skal gå begge veje', siger Erik Kjærgaard og er meget opmærksom på, at barnets trivsel og dets faglige præstationer er to sider af samme sag. Skolebestyrelsen på Sønderrisskolen arbejder meget med, hvordan man får forældrenes engagement til at række længere end, hvad der præcist vedrører deres eget barn, og det er en af grundene til, at bestyrelsen gik ind i samarbejdet med Ribe Statsseminarium. Erik Kjærgaard tror meget på værdien af et godt klasseråd og arrangementer, hvor forældre og lærere kan lære hinanden at kende, så åbenheden og tolerancen er der, den dag der er brug for en snak om mere vanskelige emner. Og han tror på, at det er godt for de studerende at møde forældrene som led i uddannelsen: 'Det kan godt ryste sådan nogle unge nye lærere, at forældrene har en mening om undervisningen, og det kan godt være, at læreren oplever det som en kritik. Men hvis ti forældre siger det samme, så burde det nok give stof til eftertanke. Og det er altså ikke længere sådan, at lærerens ord er lov'.