Forskel med et formål

Åbenhed afgørende, når kredsene skal forhandle løntillæg til folkeskolens ansatte

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Reallønsforbedringer til alle. Så enkelt og smukt ser det ud i Danmarks Lærerforenings lønpolitik. Men det er ikke længere noget, man opnår ved overenskomstforhandlinger hvert andet eller tredje år. Månedslønnen for masser af medlemmer - skolelederne, de unge lærere, de mange konsulenter, der nu kommer på lederaftale - skal fra og med den 1. april stykkes sammen af en grundløn og en række funktions- og kvalifikationstillæg. Det kan komme til at se uretfærdigt ud, hvis man sidder og sammenligner lønsedler på lærerværelset, og de viser, at der for eksempel gives forskellige tillæg for samme funktion, alt efter om læreren er på 'ny' eller 'gammel' løn:

'Det skal ikke lykkes arbejdsgiverne at opnå en polarisering blandt lærerne - en splittelse mellem de overenskomstansatte og tjenestemændene. Derfor er åbenhed og gennemskuelighed i lønaftalen altafgørende', siger formand for fagligt udvalg i DLF, Jon Kowalczyk. Han har netop været på turne rundt i landet til regionale kredsformandsmøder for at komme i dialog med kredsformændene om, hvordan man bedst får den lokale lønpolitik til at spille sammen med Danmarks Lærerforenings fælles lønpolitik. Det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt, hvor meget man vil kunne ændre ved de næste centrale overenskomstforhandlinger, men i teorien er det fremover kun grundlønnen, der vil blive reguleret her:

'Med det nye konsulentbegreb behøver det kun at være en lærergrundløn, der er aftalt centralt - resten af konsulentens løn skal forhandles lokalt som funktions- eller kvalifikationsløn. Det er mange penge, når forskellen på den nye grundløns sluttrin og en øjeblikkelig konsulentindplacering på for eksempel trin 45 skal forhandles lokalt. Det er et eksempel på en gruppe, som fremover skal have en stor del af sin løn via lokalt aftalte tillæg, og det betyder, at kredsene indimellem må kere sig særligt om den gruppe'.

Lønforskel større i København

Jon Kowalczyk er helt bevidst om, at der næppe bliver de store summer at dele ud af til konsulenter, lærere med særlige funktioner eller kvalifikationer i år, hvor samtlige DLF-medlemmer får et pænt lønløft i form af omklassificeringer og undervisningstillæg. Alligevel understreger han vigtigheden af, at man lægger en bevidst og langsigtet lønpolitik i kredsene allerede nu:

'Det er vigtigt allerede ved etableringen af et nyt lønsystem at være opmærksom på, at der altså er nogle grupper, som om nogle år står med en slutløn på løntrin 35. Så er der langt op til de ældre læreres slutløn på trin 40. Og i Københavns-området er forskellen endnu større i kraft af det såkaldte FKKA-tillæg, som alle lærere ansat før 1993 stadig har, men som de yngre ikke har'.

Mange har i debatten om den nye løn udtrykt bekymring for, om skolelederne vil begynde at tænke i penge, når de fordeler opgaver mellem lærerne. Hvis de yngre lærere skal have større tillæg for at påtage sig en særlig funktion, kunne en skoleleder med et stramt budget fristes til at sætte de ældre lærere til at passe alle de funktioner, der udløser tillæg:

'Derfor er det utrolig vigtigt, at man på skolen fastlægger nogle overordnede principper for arbejdets tilrettelæggelse og fagfordelingen, før man tager fat på den konkrete skemalægning', siger han og henviser hele tiden til foreningens lønpolitik om, at lønnens sammensætning skal passe til folkeskolens kultur og struktur og understøtte mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed.

Jon Kowalczyk opfordrer kredsene til at være meget opmærksom på ligestillingsaspektet - at man sikrer sig, at mændene ikke løber med alle de gode løntillæg, fordi de ofte varetager funktioner, hvor det måske er let at indgå aftaler om funktionsløn. Og han lægger vægt på, at ny løn ikke må betyde, at den enkelte lærers indtægt svinger markant fra år til år alt efter fagfordelingen. Derfor ser han deltagelse i selvstyrende team og klasselæreropgaven som oplagte funktioner at knytte et løntillæg til. Men han understreger, at det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvilken strategi der vil være bedst - at forhandle løntillæg til de funktioner, der varetages af de mange, eller finde forskellige mindre funktioner og tilgodese mindre grupper ad gangen.

'Der er mange elementer, som skal tænkes ind i den lokale lønpolitik, og det er vigtigt at kende så mange som muligt, inden den enkelte kreds vedtager sin lønpolitik og lønstrategi'.