Studerende vælger selv

Studerende kan lære meget om tosprogede elever, men også helt undgå emnet, mener to nybagte lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Studerende kan gå gennem seminarieuddannelsen uden at beskæftige sig med tosprogede. Det mener to lærere på Strandgårdsskolen i Ishøj, der begge har arbejdet som lærer i et halvt år. De gik på hold sammen på Københavns Dag- og Aftenseminarium, hvor de begge meget bevidst valgte at arbejde med tosprogede.

'Jeg har kun stiftet bekendtskab med det i opgaver og projekter, som jeg har valgt, fordi det interesserede mig. På holdet var der nogle, der berørte det meget, fordi det interesserede dem, og andre var overhovedet ikke i berøring med det', siger Merete Kristiansen.

'Man kan sagtens gå gennem studiet uden at beskæftige sig med det. Det tætteste, man kommer på at være tvunget til at beskæftige sig med det, er nabosprog, der er en del af dansk. Det er det eneste tidspunkt, hvor du arbejder med noget, der ligner', siger Marianne Alstrup.

På Københavns Dag- og Aftenseminarium er der cirka 100 ud af 1.400 studerende, der er tosprogede.

'Det, at der var folk fra andre lande, var med til, at man var bevidst om, at der er andre kulturer. Der var en enkelt fra Bosnien på vores hold, men det er jo kun en kultur. Det er bestemt ikke nok, at de er der', siger Merete Kristiansen.

Skal ligge i alle fag

De to kolleger er ikke enige om, hvordan seminarierne skal sørge for, at de studerende får viden om tosprogede.

'Jeg synes, det skal være med i alle fag, og det skal være obligatorisk. Det ligger jo i folkeskolens læseplaner for næsten alle fag, at man skal berøre andre kulturer. Det handler meget om, at vi tænker på forskellige måder, så på den måde berører det alle fag', siger Merete Kristiansen. Hun er tysklærer og har derfor erfaret, at tyrkiske børn har lettere ved at lære tysk end engelsk. Lydene ligner simpelthen hinanden mere. Derfor mener hun, at det er vigtigt at vide noget om det tyrkiske sprog for at lære tyrkere tysk.

Marianne Alstrup så gerne undervisning af tosprogede blev tilbudt som et liniefag, men mener ikke, det er realistisk.

'Man kunne putte det ind i pædagogik, psykologi og dansk', siger hun.

Til gengæld vækker tanken om et frivilligt kursus stor begejstring hos begge.

'Det ville være fantastisk med et kursus, hvor man kunne fordybe sig i kulturforståelse og didaktik', siger Merete Kristiansen.

Hun mener dog, at hun var klar til at undervise tosprogede lige efter seminariet.

'Jeg gik ind til det med sindsro, men jeg havde jo også valgt det meget bevidst. Jeg følte mig klædt på, men det var kun min skyld, ikke seminariets', siger Merete Kristiansen. Alligevel fik hun betænkeligheder, da hun blev tilbudt at få en 1. klasse med 83 procent tosprogede, men har nu sagt ja.

Marianne Alstrup mener, at hun manglede viden, da hun startede som lærer.

'Jeg var ikke godt nok klædt på pædagogisk. Vi havde hørt alt om undervisningsdifferentiering. Men der er ingen, der nogensinde har kunnet forklare mig, i hvor høj grad man skal undervisningsdifferentiere i en klasse, hvor der både er tosprogede og danskere', siger hun.

Hun savnede også viden om, hvordan hun skulle tackle, at der i en klasse er flere kulturer.

Har overskredet grænser

Begge lærere kan fortælle historier om, at de har båret sig forkert ad over for tosprogede elever, fordi de ikke vidste nok om deres kultur.

'Den måde, man agerer over for børnene på, kan være stødende. Man irettesætter børnene forskelligt. I den muslimske verden kigger man ned i jorden, når man har gjort noget forkert. Så er det meget grænseoverskridende, når vi siger, at de skal kigge os ind i øjnene. Det betyder jo også, at man får forkerte reaktioner, for barnet bliver jo vredt', siger Merete Kristiansen.

Marianne Alstrup supplerer med at forklare, at hun har smidt et barn ud af klassen, fordi han ikke hørte efter. Bagefter viste det sig, at han ikke forstod, hvad hun sagde.

Ishøj Kommune har taget konsekvensen. Marianne Alstrup og Merete Kristiansen har, ligesom kommunens andre lærere, været på et kursus, et par måneder efter de blev ansat. Kurset kørte over otte hele eftermiddage og tog udgangspunkt i de ting, de allerede havde oplevet. Der nåede de at beskæftige sig med sprog og skole-hjem-samarbejde. De fik viden om Ishøj Kommunes politik på området. De fik forskellige forslag til undervisning og værkstedsaktiviteter. Begge er meget begejstrede for kurset.

'Kurset har været rigtig godt, og vi lærte mange basale ting, som vi godt kunne have lært på seminariet', siger Marianne Alstrup.kamp