Talegenkendelse kan afløse tastaturet om halvandet år.

Der kom et udbrud fra en gråhåret dame foran såvel som fra andre i en tætpakket sal, da Tanya Gilbakken fra Nordisk Språkteknologi demonstrerede en talegenkender fra det belgiske firma Lernauot og Hauspie. Et firma, som Microsoft for et par år siden investerede 70 millioner kroner i. Bill Gates tror på talegenkendelse.

Nordisk Språkteknologi er et norsk selskab, der er delvist ejet af Lernauot og Hauspie. Med 90 ansatte er opgaven at lave skandinaviske versioner af det internationale talegenkendelsesprogram. Nordmændene lover, at det fungerer på dansk om halvandet år.

'With reference to our conversation yesterday', sagde Tanya Gilbakken i mikrofonen. 'With reference to our conversation yesterday', skrev computeren på storskærmen.

'I would like to thank you for your ideas and suggestions at our last meeting', sagde Tanya Gilbakken, hvorefter computeren skrev det samme på storskærmen. På den måde dikterede hun ubesværet og hurtigt et brev til computer uden at nærme sig tastaturet.

Også talekommandoer

Talte Word-kommandoer fungerede også ubesværet. Ligesom et regneark blev oprettet med tale og integreret i Word-dokumentet, inklusive et nicifret tal, oplæst.

Tilsvarende præstationer et set med 'Dragon Naturally Speaking', den anden af to internationale, konkurrerende talegenkendere. Ved åbne hastighedskonkurrencer om indtaling versus tastning af dagens amerikanske avistekst vinder Dragons taler angiveligt altid. Her skulle det være umuligt at lave fiksfakserier for at forskønne softwarens præstation.

På Hjælpemiddelinstituttets konference i Ebeltoft, hvor Folkeskolen var med, blev der luftet frustration over, at der ikke for længst er kommet talesoftware på dansk, da talegenkendelse er et værdifuldt hjælpemiddel til mange handicappede.

Forhistorien er, at penge fra Forskningsministeriet i foråret langt om længe blev tildelt udvikling af et rent dansk program på et beslægtet område, talesyntese. Den nordisk-danske L og H-gruppes bud på disse udviklingsmidler blev dengang helt uforståeligt vraget, selv om ingen ude i verden er i tvivl om, at Dragon- og L og H-programmerne er de bedste. Der ligger årtiers udvikling og tre-fire hundrede millioner kroners forskning og udvikling bag det, Tanya Gilbakken demonstrerede i Ebeltoft.

Var ekspertbruger

Tanya Gilbakken er utvivlsomt ekspert i at bruge programmet. Hendes diktion er god, og hun kan talekommandoerne på fingrene. Ligesom softwaren er perfekt trænet til at genkende hendes stemme.

Hvis målet er tekstproduktion i en fart, så begynder brug af talesoftware med frustration. Talegenkendelse er for folk med god diktion.

Teknologien vil utvivlsomt fremme klar udtale i skolen.

Hvad sværhed angår kan der næppe herske tvivl om, at børn vil have usammenligneligt lettere ved at opnå et intellektuelt flow ved at tale tekst end ved at taste.

'Det er svært at sige noget præcist om, hvad den generelle pædagogiske betydning af dette kan blive i skolen, da fænomenet er så nyt', siger Niels Egelund, professor i specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole. Han er ikke i tvivl om de store fordele til specialundervisning. Ordblinde vil kunne skrive ved hjælp af talegenkendelse og læse ved hjælp af talesyntese, hvor en maskinstemme læser teksten op. 'Syntese' er en søsterteknologi til 'genkendelse', der også er på vej fra Norge.

Niels Egelund slår fast, at discipliner som hovedregning og håndskrift er for værdifulde til at blive svækket eller skyllet ud af skolesystemet, blot fordi vi har fået edb og lommeregner. Men brugen af tastatur har aldrig på samme måde været en integreret del af skolen. Derfor er det ikke noget stort tab, hvis tale tager over til fordel for taster.

Niels Egelund ser umiddelbart en fremtid, hvor der både er tale, taster og mus i skole-edb. Et af argumenterne er, at det fortsat er svært at manøvrere en cursor via tale.

Selv om tale objektivt set er lettere og hurtigere til tekstbehandling og i øvrigt kan bruges sammen med taster, så er der ikke sket en hurtig skrotning af tastaturer på grund af talegenkendelse i USA. Det beror nok på, at der eksisterer nogle tusinder års tradition, kultur og viden om tekst som noget, der opstår via håndarbejde. Dette smider man ikke uden videre væk, selvom der er kommet en lettere måde. Let eller ej, så må voksne begynde fra bunden med talesoftware.

Formentlig vil der også herhjemme komme reaktioner med synspunkter om, at tale ikke er nogen fordel. Ugebladet 'Ingeniøren' har allerede haft en artikel om overanstrengte stemmebånd.-Sebastian Swiatecki er freelancejournalist