Temaet undervisning som lavstatus tages under behandling af Niels Christian Sauer og Else Baggesen i Folkeskolen nummer 11. Sauer glæder sig over, at undertegnede nu skulle tilslutte mig, at undervisning i klasserne bør være højstatus. Det er der nu ikke noget nyt i, det har jeg faktisk hele tiden gjort og derfor støttet, at arbejdsfordelingen på lærerværelserne bliver mere rimelig - også for at kunne holde på de nye lærere.

I Københavns Lærerforening har vi i en årrække brugt de decentrale løntillæg på en måde, så de tilgodeser både særlige funktioner, der kommer alle skolens lærere til gode - skolebibliotekar, skolevejleder og så videre - og de undervisende lærere.

Vi har i København netop indgået såvel en lokal rammeaftale for arbejdstiden, kommuneakkorder som forhåndsaftaler for ny løn. For at illustrere, at vi tilstræber at højne den almindelige undervisers status, kan jeg give nogle eksempler.

For det første bliver den gennemsnitlige ugentlige undervisningstid fastholdt i omegnen af 21 lektioner per uge. Den tildelte individuelle forberedelsestid på 375 timer slår derfor til.

For det andet har vi aftalt overførsel af en række decentrale løntillæg til ny løn. En overenskomstansat lærer i København på begyndelsestrin 26 vil således få et rekrutteringstillæg på ét løntrin, så begyndelseslønnen ligger på trin 27.

Undervisningsgodtgørelsen vil for lærere i det nye lønforløb udløse 8.100 kroner årligt - og ikke 1.884 kroner, som Sauer skriver. Efter et år vil der udløses et akkordtillæg på cirka 1.400 kroner. Hvis vedkommende er klasselærer - og det er to tredjedele af alle lærere - ydes et klasselærertillæg på 3.500 kroner/år, der er pensionsgivende.

Hvis den unge lærer indgår i et selvstyrende team i en helhedsaftale - og det vil mange komme til i løbet af de kommende år - giver det et årligt tillæg på 3.500 kroner.

En sammenregning af disse beløb giver en betragtelig lønstigning som udtryk for, at vi i Kommunernes Landsforening i høj grad værdsætter det daglige slid i klasserne. Dertil kommer, at der er mulighed for en lang række andre tillæg til SSP-lærere (socialforvaltning, skole, politi), elevrådskontaktlærere, skoleudviklingsmedarbejdere med videre - tillæg, som vi har bygget op over en årrække.

Min pointe er, at hvis hver lærerkreds laver en strategi og arbejder konstruktivt og langsigtet både med arbejdstidsaftalerne og lønnen, er der gode muligheder for at hæve fagets status. Det sker kun ved et sejt træk og ved, at der skabes mere optimisme på skoler og i kredse. Det særligt positive ved den nye arbejdstidsaftale er netop, at kernen er skoleudvikling og ikke tidskontrol og mistillid.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening

og medlem af DLF's hovedstyrelse