IKøbenhavns Lærerforening har man i mange år haft tradition for, at alle valg foregår ved afstemning på de enkelte skoler. I en bevæget periode af foreningens nyere historie hændte det også, at en bestyrelse, der var kommet i mindretal på en generalforsamling, efterfølgende sendte vedtagne forslag til skoleafstemning. Medlemmerne bakkede op om bestyrelsens flertal, men fremgangsmåden øgede ikke interessen for at deltage i foreningens generalforsamling. Debatterne og vedtagelserne her var jo ligegyldige.

Michael Olsen fra Københavns Lærerforenings bestyrelse ser ingen problemer i skoleafstemninger i forhold til valg. Derimod advarer han imod at lade alle mulige spørgsmål afgøre på denne måde.

'For det første opstår der jo et problem med at få besluttet, hvilke spørgsmål der overhovedet skal til afstemning. Nogle spørgsmål kan ikke afgøres ved almindelig afstemning. En lang række af de spørgsmål, foreningen skal forholde sig til, er jo bestemt af de kommunale budgetter. De er altså vedtaget et andet sted, og det er ikke specielt demokratisk, at et flertal i en fagforening beslutter, at virkeligheden er en anden end den, kommunalbestyrelsen opfatter'.

'Derudover må man spørge sig selv om bestyrelsesmedlemmernes rolle i et sådant direkte demokrati. Er det gode bestyrelsesmedlem den, der er god til at formidle et afstemningstema, eller er det den, der er god til at handle efter nogle overordnede retningslinier?'

'Vi risikerer, at man ikke kan gøre bestyrelsesmedlemmer ansvarlige for noget som helst ud over fortolkning af et afstemningstema. Det vil for alvor medføre et demokratisk underskud', siger Michael Olsen.than