Censorkritik misvisende

Linjefag skal ikke sammenlignes med bifag

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Et linjefag på seminariet har aldrig kunnet sammenlignes med et bifag på universitetet. Og det skal det heller ikke', erklærer specialkonsulent i Undervisningsministeriet Gerhard Jaspersen, efter at et par af censorerne på læreruddannelsen i deres indberetninger har nævnt, at de studerendes niveau i fysik og kemi var for lavt.

En af kritikerne, lektor på Aabenraa Gymnasium, Jens Ingwersen, sagde i TV-avisen i sidste uge, at de nyuddannede lærere ikke kunne mere kemi end elever i 1.g og fysik som i 2.g. Han mener, at niveauet i linjefag burde være som universiteternes bifag.

'Jeg holder mig til bekendtgørelsen, der siger, at undervisningen i linjefag skal bygge på gymnasialt b-niveau', siger han.

'Men seminarierne får ikke ret mange ansøgere med naturvidenskabelige fag på b-niveau. Derfor starter undervisningen på 9.-klasse-niveau, og så når man ikke det høje niveau, der var forventet. Det er en systemfejl og ikke en kritik af lærerne på det seminarium, hvor jeg var censor. De havde nemlig gjort et glimrende stykke arbejde', understreger han.

Jens Ingwersen mener, at når kun to ud af 19 censorer i kemi og fysik har rejst kritikken, kan det skyldes, at de andre kommer fra seminarieverdenen og har vænnet sig til niveauet.

Han frygter, at undervisningen i fysik og kemi bliver for kedelig, hvis lærerens faglige baggrund er for dårlig.

'Så kommer han i lommen på lærebøgerne og vil ikke være i stand til at inddrage anden viden for at gøre undervisningen spændende. Og det er et problem, at skolen ikke formår at skabe den interesse, når samfundet mangler folk med naturvidenskabelig viden', siger han.

Seminarierne bruger både eksterne og interne censorer. Det er nødvendigt, fordi de faglige miljøer er små, og for Jens Ingwersens vedkommende er det første gang, han har været brugt som censor.

Professionsrettet

Undervisningsministeriet mener ikke, der er noget problem.

'Læreruddannelsen er ikke en videnskabelig uddannelse, men en professionsrettet uddannelse, der skal gøre lærerne til gode undervisere', siger Gerhard Jaspersen.

'Derfor skal man ikke sammenligne med en bifagseksamen', understreger han. Han mener, at der er eksempler på censorer, der går galt i byen, fordi de sammenligner med en universitetseksamen. De senere år har man samlet censorerne til møder for at opkvalificere dem og give dem et mere fælles udgangspunkt.

'Disse møder er meget velbesøgte, så de er et skridt i den rigtige retning', siger Gerhard Jaspersen.

Censorkorpsets næstformand, lektor Jørgen Knudsen, Københavns Dag- og Aftenseminarium, er overrasket over opmærksomheden om rapporten.

'Der er ikke dækning for kritikken i rapporten. Flertallet af censorer har ikke påtalt, at de synes, niveauet generelt er for lavt', siger han.

Andre problemer, der bliver nævnt i rapporten, er der ved at blive fundet løsninger på. I afsnittet om dansk står der, at 'de studerendes skriftlige færdigheder er for ringe'. Men området bliver opprioriteret, og de studerende får i fremtiden centralt stillede prøver i skriftlig dansk.

Det er tredje gang, censorerne på seminarierne afleverer en samlet rapport om deres virke, men første gang, den er blevet omtalt i pressen. Meningen med rapporten er, at den skal bruges til kvalitetsudvikling og sikring af uddannelsen. Derfor bliver den også i første omgang sendt til seminarierne.

Powered by Labrador CMS