Debat

Jeg vedstår, at det er mig

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 8 spørger Knud Arne Hansen, Gistrup, hvem den præst er, som så skammeligt forråder sit kald, ved at fadervor og velsignelsen udelades i en dansk kristen gudstjeneste.

Jeg vedstår hermed, at det er mig. Og jeg vedstår også, at jeg føler, det er en skam, at de børn ikke oplever, at man kan sige 'Vor Fader, du som er i himlene' til Gud - himlens og jordens skaber.

Men når jeg tænker på alternativet - så står jeg inde for det kompromis, vi har fundet, så vi op til jul kan have besøg af en stor flok skolebørn, der bare fylder kirken helt op.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tillad mig lidt forklaring: For 12 år siden, da jeg begyndte som præst her på Nørrebro, var der ingen skolejulegudstjeneste i kirken. Og den daværende skoleleder forstod også at vise mig, at det spørgsmål skulle jeg ikke tage op. Men med en ny skoleleder for nogle år siden fik jeg åbnet for, at skolen kom over i kirken kort før jul. Vi lavede det som et skolebesøg i kirken. Og som når man besøger venner, har man som gæst tit en lille gave med. Og det har skolen også altid. Enten at et børnekor synger (et år endda også et lærerkor), eller at børnehaveklassen går lucia.

Og det er faktisk en god oplevelse - at der er noget gensidigt over et besøg. Og vi lytter til kirkeklokken og orglets dejlige toner, synger et par af vore bedste julesalmer, skolelederen læser juleevangeliet for en kirke fyldt med børn, der bare lytter - og jeg fortæller noget om, hvad julens gode budskab betyder for os i dag, hvor jeg får stor hjælp af vores sognemedhjælper, som kan det med dukker.

Tre eller fire dage senere kommer nogle af børnene igen. Nu er det fritidshjemmet lige over for skolen, som vi har julegudstjeneste sammen med. Og her beder vi fadervor og modtager velsignelsen. Men ikke alle børnene får lov til at komme. Personalet på fritidshjemmet tager kun de børn med, som ikke er muslimer. De må nemlig ikke - efter forældrenes ønske - komme, selvom de måske gerne ville. I døren bliver de sorteret fra. Det er også en skam.

Paul Friis

sognepræst i Samuels Kirke

Nørrebro, København