Iskoleledere skal lægge jer i selen. For selv om hverken cand.merc.er eller DJØF'er (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) er uddannede ledere, har de et forspring i forhold til jer. De har et ledelsesordforråd'.

Professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus skånede ikke forsamlingen, da han gav Lederforeningens repræsentantskab sit syn på lederrollen i år 2000.

'Det ordforråd gør, at mange af dem vil blive ledere. Derfor vil de være konkurrenter til de ledere, der ikke arbejder med at udvikle sig selv, men henholder sig til, at de er udnævnt én gang for alle. Den holdning kan arbejdsgiverne ikke bruge til noget. De vil begynde at se sig om efter andre ledere', sagde Steen Hildebrandt, der er professor på Institut for Organisation og Ledelse på Handelshøjskolen i Århus.

Han pegede over på flipoveren. Her stod det spørgsmål, han mener, skolelederne skal tage udgangspunkt i:

'Hvordan vil I som individ og som gruppe arbejde med ledelse og med leder- og ledelsesudvikling i de kommende år?'

'I repræsenterer så meget, at I kan tillade jer at sige, at I ikke vil nøjes med at tage af det bord, hvor andre definerer ledelsesbegrebet. Derfor skal I ikke acceptere New Public Management, NPM, men udvikle jeres egen praksis. NPM bygger på en rationel tankegang om, at vi først formulerer et mål og dernæst finder midlerne til at nå det. Men sådan fungerer mennesker ikke. Vi vælger de midler, vi kan lide at arbejde med, og når vi har nået målet, siger vi noget andet, nemlig at vi netop valgte de midler for at nå målet', sagde professoren.

I skal tænke selv

Steen Hildebrandt mener, at skoleledere kan bruge NPM til at udvikle deres egen dagsorden for ledelse i folkeskolen, men det kræver, at de tager teten.

'I må både se på, hvor jeres ledelseskompentecer og -inkompetencer ligger. Og så skal I være opmærksomme på, hvad medarbejderne skal lære om ledelse, for I er langtfra de eneste, der tager sig af ledelse. Enhver, som giver gode råd, opmuntrer og tager initiativer, udøver ledelse, og det er fint, for i folkeskolen er I dybt afhængige af, at jeres medarbejdere udfolder sig. Så det fundamentale spørgsmål er: Hvordan skaber I en skole, der er så attraktiv, at den tiltrækker dygtige, motiverede medarbejdere?'

Det sigte skal skolelederne have i syne, for her ligger den afgørende forskel på skolen og pølsefabrikken, mener Steen Hildebrandt.

Et enkelt ord som tillid gør dog ingen leder, og det gør de gængse teorier om ledelse heller ikke.

'I må ikke tro, I kan hente svarene på, hvordan I udfylder jeres job, ved at læse teorier. I skal selv finde ud af, hvad det vil sige at være leder i folkeskolen. Det kan hverken ledelsesteoretikere eller konsulenter gøre for jer', sagde Steen Hildebrandt.

'Mange ledere overlader det til konsulenter at udvikle lederkurser, men kurserne får ikke det indhold, I har brug for, for konsulenterne ved ikke, hvor skolen er på vej hen, eller hvor I gerne vil have den hen. Det er kun ledere, som ikke selv kan udvikle de spørgsmål, som de savner svar på, der lader sig falbyde af konsulenter', sagde Steen Hildebrandt.

'Selv om sådan én som mig er enig med jeres formand i, at det er vidt forskelligt at lede en fabrik og en skole, så kan I godt lære noget af New Public Management. Men I skal også se på alle mulige andre ledelses- og organisationsteorier, så I kan finde ud af, hvilken ledelsesform der er noget for jer', sagde Steen Hildebrandt. Men han mener ikke, at skoleledere skal basere deres arbejde på værdibaseret ledelse.

'Det vil være for ensidigt. Værdibaseret ledelse skal være et element i ledelsesformen i folkeskolen, men I skal brede det mere ud. Udfordringen er at integrere en række forskellige former. Det er ikke et spørgsmål om pædogogisk, økonomisk, strategisk, værdibaseret eller personalemæssig ledelse. Det er hele pivtøjet på én gang. Også selv om vi mennesker ikke forstår, hvordan vi skal forene dem', sagde Steen Hildebrandt.stan