Der skal et langt og sejt træk til, hvis det skal lykkes at samle alle landets skoleledere i Lederforeningen. Det kunne de delegerede hurtigt blive enige om. Men spørgsmålet er, hvor langt man skal strække sig for at få de omkring 1.400 fortabte sønner og døtre i Danmarks Skolelederforening tilbage i DLF og dermed i Lederforeningen.

Ledernes tilknytning til DLF's lokalkredse blev drøftet på Lederforeningens repræsentantskabsmøde i sidste uge. Undervejs blev ønsket om at samle lederne brugt i argumentationen af både tilhængere og modstandere af, at lederne bliver organiseret mere selvstændigt i DLF.

'Vi har et fint samarbejde i min lokalkreds, men det er mere rigtigt, at vi er organiseret hvert sit sted. Målet må være, at vi bliver en selvstændig forening i DLF, så vi selv kan forhandle vores løn- og arbejdsvilkår. Så tager vi også brodden af Danmarks Skolelederforenings hovedargument over for nye ledere', sagde Kristian Jul Madsen fra Vejle Amt.

Det skal dog være muligt for Lederforeningen lokalt at indgå en aftale med lokalkredsen, for eksempel hvis man ønsker at have kredsformanden med i lønforhandlingerne, tilføjede han.

Jens Erik Henriksen fra Sønderjyllands Amt vil bevare ledernes medlemskab af lokalkredsene og opfordrede repræsentantskabet til at udsende en erklæring om, at det skal være et krav, at samarbejdet fungerer.

'Hvis vi melder ud, at vi skal bruge kræfter på at få et godt samarbejde med kredsene, forpligter det også os selv til at arbejde for det. Samtidig må Lederforeningen fra centralt hold gøre noget ved kredsformænd, der sidder som en barriere for samarbejdet', sagde Jens Erik Henriksen.

Husk skolelederne indenfor

Sådan en melding vil være alt for bombastisk, advarede Jens Færk.

'Hvis vi sender det signal, får vi aldrig de andre skoleledere tilbage, som netop har meldt sig ud af DLF, fordi de ikke vil være medlemmer af lokalkredsene. I stedet skal vi blive bedre til at fortælle, at den enkelte leder kan ringe til os centralt, hvis han eller hun har brug for hjælp', sagde Jens Færk.

Alexander Osmund fra Lederforeningens bestyrelse var ikke enig med sin formand.

'Det er rigtigt, at vi skal huske de 1.400, der står uden for Lederforeningen. Men vi skal også tage hensyn til de 3.100 indenfor. Vi er medlemmer af kredsene, så vi må få DLF til at fortælle alle kredsformænd, at der skal samarbejdes', sagde Alexander Osmund, og han blev bakket op af Claus Brink Christensen fra bestyrelsen.

'Vi er forankret i kredsene, og det afgørende er, at vi også har indflydelse lokalt. Jeg tror alligevel ikke på, at vi får alle skoleledere tilbage', sagde han.

Ole Thorn Madsen fra Ringkøbing Amt kunne derimod godt følge Jens Færk.

'Hvis en kredsformand sidder en kongresbeslutning om samarbejde overhørig, kan vi organisere lederne uden for kredsen. Det vil få nogle til at vende tilbage, og det har vi brug for', sagde han.

Bent Johansen fra Københavns Amt er parat til at opgive drømmen om at få alle skoleledere tilbage. I stedet skal Lederforeningen koncentrere sig om at fastholde nyudnævnte ledere i DLF.

'Danmarks Skolelederforening argumenterer med, at det ikke fungerer, når vi er knyttet til lokalkredsene. Det argument skal vi tage fra dem ved at vise, at det kan lade sig gøre', sagde Bent Johansen.

'Hvis de nye ledere bliver i DLF, er det kun et spørgsmål om tid, før Danmarks Skolelederforening er ude', tilføjede Alexander Osmund.

Kontakt til modparten

Jens Færk erkendte, at han ikke tror helt på, at det kan lykkes at få alle til at vende tilbage til DLF. Alligevel skal Lederforeningen tilstræbe det.

'Når vi til næste år skal evaluere vores organisationsform, kan jeg kontakte Skolelederforeningen og høre, hvad der skal til, for at de vender tilbage. Hvis de så under ingen omstændigheder vil tilbage, behøver vi ikke længere tage hensyn til dem', sagde Jens Færk.

Steen Pilegaard fra bestyrelsen ser nødig sin formand banke på hos Danmarks Skolelederforening.

'Det kan godt være, vi vil få 1.000 ind, men jeg frygter, at dobbbelt så mange så melder sig ud. Vi skal ikke spørge Danmarks Skolelederforening, hvad den vil have. Vi skal vise, at vi kan udvikle en markant lederpolitik', sagde han.

Birgitte Nybo Jensen fra Vestsjællands Amt synes, det er for snævert kun at fokusere på, hvem der skal have ret til at forhandle for lederne.

'Der skal mere end gode løn- og arbejdsvilkår til at gøre mig til en god leder. Der skal også være gode vilkår for undervisningen og for den pædagogiske udvikling. Derfor skal vi bevare vores tilhørsforhold til kredsene, så vi kan få indflydelse på de forhold', sagde Birgitte Nybo.

Lotte Hansen fra Frederiksborg Amt mener også, at man skal se diskussionen i et bredere perspektiv.

'Vi skal være troværdige ledere, derfor skal vi kunne skabe et tillidsforhold til medarbejderne. Det får vi svært ved, hvis vi ikke selv viser, at vi har tillid til kredsformanden', sagde hun.

Enlig mor med børnebidrag

Lederforeningen står sig stærkere ved at markere sig med tydelige synspunkter frem for at fedte rundt i en diskussion om organisationsformer, mener Allan Lundby-Hansen fra Roskilde Amt. Han gav et eksempel.

'I 'Bilag Tre' til overenskomsten kan vi læse, at ledelsen i folkeskolen skal udvikles yderligere. Bilaget er blevet til med Kommunernes Landsforening som far og DLF som mor. Men nu er DLF blevet enlig mor, for jeg har svært ved at se, at kommunerne bakker os op, så vi kan opfylde intentionerne i bilaget. Lederforeningen må højt og tydeligt fortælle kommunerne, at hvis de mener noget med bilaget, så må de også gøre noget ved det'.

'Det tager vi til os', lovede Alexander Osmund fra bestyrelsen.

'En enlig mor skal jo have børnebidrag', tilføjede han.stan