Tre scenarier for år 2010

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er svært at spå om fremtiden, så med alle forbehold nævnt opstiller Instituttet for Fremtidsforskning disse tre scenarier:

Folkeskolen i den professionelt orienterede kommune år 2010:

'Det øgede pres på kvaliteten i folkeskolen har været en stor udfordring. Skolelæreren skal ikke alene sikre børnene en række traditionelle faglige færdigheder som dansk og matematik. Folkeskolen har gradvist fået 'læsset' en række øvrige opgaver ind, som tidligere var hjemmets, kirkens, socialvæsenets eller sundhedsvæsenets domæne. (. . .) Mange interessegrupper (. . .) står parat til at holde skolen op på sine professionelle forpligtelser. Svaret på udfordringerne har været en styrket grunduddannelse og mere efteruddannelse til lærerne. Mere uddannelse kan kun i begrænset omfang lette det stigende psykiske pres, som mange skolelærere oplever på grund af de mange forventninger, der er. Flere og flere lærere søger over i andre job eller går tidligere på pension'.

Folkeskolen i den serviceorienterede kommune år 2010:

'. . . folkeskolen er på vej til at opløses. Skolerne differentierer sig med forskellige skolekoncepter, som konkurrerer om forældrenes gunst. (. . .) Antallet af privatskoler er vokset. Det private erhvervsliv er mere og mere involveret i skoledrift. I nogle kommuner gælder det alene driften af skolebygninger, edb, administration og bespisning. I andre kommuner er også undervisningen udliciteret. (. . .) Med moderne edb-teknologi er det let løbende at teste elevernes faglige færdigheder elektronisk og sammenligne på landsbasis og med udlandet. (. . .) Skolerne er begyndt at ligne virksomheder mere. (. . .) På grund af en ændret organisering og personalesammensætning er der kommet en langt større vekselvirkning mellem skolen og det omgivende samfund, herunder erhvervslivet. Det betyder også, at skolelærere i stigende omfang får job uden for skolen, og at folk med andre uddannelser end den traditionelle folkeskoleuddannelse rekrutteres til skolen'.

Folkeskolen i den værdiorienterede kommune år 2010:

'Selv om der er sket store ændringer i folkeskolen, så er idegrundlaget fastholdt. Skolen er et samlende og integrerende led i et samfund, hvor mange kræfter trækker i retning af atomisering og individualisering. (. . .) Elever fra børnehaveklasse til 6. klasse går i 'lilleskoler', som er organiseret omkring det afhængige barns totale behov for pasning, leg og læring. (. . .) 7.-10. klasse er for det uafhængige barn og den unge, som kan tage selvstændigt ansvar for læring, som kan arbejde mere abstrakt, og som kan sendes ud i samfundet på egen hånd eller i grupper. (. . .) Midlerne til at fastholde folkeskolen på sit samlende idegrundlag var dels arbejdet med et fælles værdigrundlag og dels et fælles IT-netværk. (. . .) Kvalitetsmålinger er vigtige, men de er baseret på lærernes, elevernes og forældrenes tilfredshed med læringen. (. . .) Folkeskolen er god til at fastholde lærerne, og man har i vidt omfang undgået, at mange af de ældre lærere går på pension i en for tidlig alder. (. . .) Andre faggrupper end skolelærere optræder på scenen'.

hela

Powered by Labrador CMS