GDA-mærkningen er misvisende og kan medvirke til overvægt lyder to af de i alt ti argumenter, som indgår i en kampagne mod mærkningsordningen GDA. Kampagnen skal sikre, at GDA ikke kommer med i den kommende EU-regulering af informationer på fødevarer. Hverken som obligatorisk eller frivillig ordning. Forhandlingerne om et EU-forslag om fremtidens mærkning af fødevarer er blevet udsat til efter EU-parlamentsvalget i juni. Udskydelsen glæder Landbrugsraadet, som er en af foreningerne bag kampagnen.
"Det giver os bedre tid og mulighed for at udbrede budskabet om, hvor uhensigtsmæssig GDA er. Indførelsen af mærket er et kolossalt tilbageskridt i forhold til ernæringssituationen", sagde chefkonsulent i Landbrugsraadet Susanne Kofoed ved en pressebriefing tirsdag.
Venstre: Vi skal have mulighed for at påvirke GDA
Det er Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Mejeriforeningen og De Samvirkende Købmænd, der står bag kampagnen. I modsætning til de syv organisationer bag kampagnen, mener Venstres fødevareordfører, Tina Nedergaard, at det er vigtigt, at GDA-mærket indgår i EU's fødevareregulering, for på den måde at få mulighed for at sætte nogle rammer for anvendelsen af GDA-mærket. Hvis GDA ikke bliver nævnt, i EU-reguleringen vil fødevareindustrien fortsætte med at anvende mærket med industriens egne definitioner af portionsstørrelser og referenceperson, som netop er to af de forhold, som kampagnen kritiserer.
Onsdag vil folketingets Fødevareudvalg diskutere og muligvis afgive en beretning om GDA-mærnkningen, hvor et politisk flertal i udvalget ønsker, at regeringen skal arbejde for et forbud mod GDA-mærkningen. Indtil videre ser det ud til, at beretningen kan bakkes op af et flertal bestående af Sociallistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Danskerne kender og forstår GDA
Men danskerne kan godt forstå og bruge GDA-mærket siger fødevareindustrien og henviser til en undersøgelse, der viser, 73 procent af de danske forbruger angiver, at GDA er "en vejledning i mængden af energi og maksimal mængde af forskellige næringsstoffer en person bør spise pr. dag".
Derfor mener branchen ikke, det er en god ide, at forbyde GDA eller at det ikke indgår i EU-reguleringen.
GDA mærkningen er god oplysning til forbrugeren. Vi ønsker, at GDA fortsat skal være en del af de kommende fælles mærkningsregler, fordi det sikrer harmoniserede regler for GDA. Hvis GDA tages ud af forslaget, så vil der kun ske det, at myndighederne mister muligheden for at få indflydelse på udformningen af kriterierne for mærket, f.eks. portionsstørrelserne. Faktum er, at det ikke er muligt at forbyde GDA som en frivillig mærkningsordning, siger branchedirektør i DI Fødevarer, Ole Linnet Juul i en pressemeddelelse.
Forbud eller ud af mærkningsforordningen
Men det ændrer ikke på, at mærket er misvisende mener organisationerne bag kampagnen og flertallet i Fødevareudvalget. Og problemerne kan ikke løses ved at ændre på portionsstørrelser og referenceperson.
"Derfor er den eneste løsning et forbud mod GDA eller som minimum, at GDA ikke indgår i mærkningsforordningen hverken som frivillig eller obligatorisk mærkningsform. EU-myndighederne skal ikke tage ansvaret for en mærkningsform, der grundlæggende er vildledende", står der i det udkast til en beretning, som udvalget skal diskutere.
Kampagnen består blandt andet af en underskriftindsamling, hvor der i skrivende stund er 94, som har skrevet under. En af dem er Maria Gamborg, som nyuddannet klinisk diætist.
"Mærkningen er misvisende og det er uheldigt, hvis EU gennemfører, at ordningen bliver obligatorisk eller frivillig. Især i forhold til børn. Jeg har tillid til de interesseorganisationer og fagpersoner, som står bag kampagnen. Derfor og ud fra min egen faglighed vil jeg vurdere, at argumenterne mod GDA er lødige", siger hun.
7 organisationer argumenterer mod GDA
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.