Den nye socialdemokratiske regering vil sætte en stopper for, at titusinder af skoleelever i 8. klasse hvert år modtager et stempel med en nedslående vurdering om, at de er ikke-uddannelsesparate.

For som et af de mere upåagtede elementer i det såkaldte forståelsespapir, der har dannet grundlag for den nye regering, slås det fast, at regeringen "vil afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrke vejledningsindsatsen".

Budskabet modtages med stor tilfredshed hos både skolelederne og landets uddannelsesvejledere. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark) har gennem længere tid argumenteret for at afskaffe ordningen, og næstformanden i bestyrelsen, Christel Jørgensen, glæder sig over, at UU har fået sat sit aftryk i regeringspapiret.

Ikke til gavn for nogen

"For nogle unge er det meget dramatisk at blive vurderet som ikke-parat. Uddannelsesparathedsvurderingen gør ikke noget til gavn for de unge. De bliver jo ikke motiverede af at få at vide, at de ikke er uddannelsesparate. De ser det bestemt ikke som noget positivt, selv om det er det, vejlederen prøver at italesætte", siger Christel Jørgensen til folkeskolen.dk

Blandt vejlederne i UU er det stadig en gåde, hvordan politikere og embedsmænd for over otte år siden formåede at overbevise hinanden om, at det var en god idé hvert år at stemple en tredjedel af samtlige 8. klasses elever med prædikatet "ikke-uddannelsesparat".

"I alle andre sammenhænge får folk at vide, om de er aktivitetsparate eller jobparate. Men her har vi altså fokus på dem, der ikke er parate", siger Christel Jørgensen.

Markant stigning: En tredjedel erklæret ikke-uddannelsesparat

Hun peger på, at de unge desuden presses yderligere, fordi der er kommet adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

"Så det er også et udskillelsesløb. Og så er der kommet adgangskrav til gymnasiet. Altså endnu et udskillelsesløb. Vi presser de unge igennem rigtig mange ting - og derfor er vi rigtig glade på de unges vegne over den her melding fra regeringen", siger Christel Jørgensen.

Hun håber, at afskaffelsen af begrebet vil føre til genindførelse af et mere helhedsorienteret syn på den enkelte unge, som skal have en mere individuel rådgivning - bl.a. baseret på samarbejde mellem den enkelte vejleder og lærere om, hvor fokus på den enkelte elev skal lægges.

Også formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, hilser afskaffelsen velkommen.

"Sygt begreb"

"Det er et sygt begreb, så det er fint at få afskaffet. Det er et rigtig uheldigt og forkert ord, som faktisk slet ikke signalerer det, som det handler om. Det hele bliver gjort til et spørgsmål om at gøre børnene klar, mens det egentlig handler om, at der er en sammenhæng mellem det, børnene kan, og det de ønsker. Uddannelsesparate skulle de jo gerne være alle sammen - det er bare ikke sikkert, at alle kan ende med at blive professorer på universitetet", siger Claus Hjortdal.

Han slår fast, at begrebet skal afmonteres, så der kan skabes et helt nyt system. Men understreger samtidig, at det ikke er nok at afskaffe ordet.

32 procent var ikke parate sidste år

"Vi skal tage et større kig ind i hele systemet. Vi har jo fx aldrig været for, at der skulle være karakteradgang til gymnasiet og erhvervsskolerne, og vi har aldrig været for, at man skal bestå folkeskolen. Hvis man ser på trivslen, kan vi se, at eleverne lider under, at vi i høj grad har lavet folkeskolen om til en eksamensskole frem for en udviklings- og oplevelsesskole", siger Claus Hjortdal.

I 2018 blev rekordmange skoleelever i 8. klasse erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse - nemlig 32 procent. I 9. klasse blev 17 procent af eleverne heller ikke vurderet parat til den ungdomsuddannelse, de ønskede.

UU-formand advarer: Skærpede krav til ungdomsuddannelse kan give bagslag