Lærer til lærer

Modersmålets dag i DGI-byen 22. juni 2019

Modersmålsskolens fejring af Modersmålets dag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Modersmålsskolen fejrede modersmålets dag i DGI-byen. Det var et fantastisk arrangement med 1000 børn og voksne med flere end 30 modersmål. Der var spændende mad, dans, sang og digte fra hele verden. Blandt andet var 'Verdens Sirener', et skønt kor med sange og sangere fra hele verden, på besøg.

Der var en herlig stemning som var fint i tråd med Modersmålsskolens tema om Medborgerskab og Demokrati. Dette er et tema som eleverne har arbejdet med i løbet af året og som også blev fremlagt ved forskellige aktiviteter på dagen. De besøgende kunne blandt andet lære hvad ord som 'frihed', 'ansvar', 'fællesskab' og 'venskab' hedder på 30 forskellige sprog.

Til de mindre børn var der arrangeret aktiviteter, hvor der blev fokuseret på dyrenes forskellige modersmål. Ved du f.eks. hvordan en hund siger på kinisisk eller hvordan en frø siger på fransk?

Modersmålsskolen er Københavns kommunes tilbud om modersmål. Der er ca. 2000 elever tilmeldt og 53 lærere.