Talentfokus/særligt begavede
0   8

Bacheloropgave: Elever på talenthold skal også udfordres i den almene undervisning

Talentfulde elever føler sig slået tilbage, hvis de blot vender tilbage til klassens almene opgaver efter at være blevet udfordret på et talenthold. Oplevelsen bliver kun værre, hvis læreren gør dem til hjælpelærere, konkluderer to lærerstuderende i deres bacheloropgave.

I indsatsen med at udfordre talentfulde elever er der tendens til at kun at fokusere på elevernes faglige potentiale og i mindre grad på deres trivsel, oplever Andreas Hausgaard Jakobsen. Sammen med makkeren Nichlas Kruse Olesen har han netop afsluttet læreruddannelsen på VIA University i Aarhus med bacheloropgaven 'Talentfulde elevers oplevelse af matematik på talentholdet og i normalklassen'.

Til opgaven har de interviewet tre piger fra 6. klasse, som har været med i et talentforløb på Silkeborg Seminarium, og en dreng i 5. klasse, der trods åbenlyse forudsætninger ikke har haft mulighed for at deltage i et tilsvarende tilbud. Ham vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningen i klassen ikke udfordrende nok

De tre piger fik særskilt undervisning med andre talenter i matematik hver anden måned. Pigerne går i klasse sammen og er ifølge deres lærer blandt klassens dygtigste elever i faget.

Problemformulering

"Hvordan oplever elever med matematisk talent at deltage i talenthold, og hvordan kan dette bidrage til øget trivsel og faglighed i den almene matematikundervisning?"

Selv oplever de sig blot som mere interesseret i matematik end klassekammeraterne, og derfor følte pigerne sig på et lavere fagligt niveau end de andre talenter på holdet. Ikke desto mindre vurderer de to bachelorer, at pigerne fik noget ud af at skulle stå på tæer for at følge med.

Det kneb det til gengæld med, når de vendte tilbage til undervisningen i klassen, for her blev deres særlige forudsætninger i matematik ikke tilgodeset i tilstrækkelig grad. Pigerne gav således udtryk for, at undervisningen med it-læremidlet Matematikfessor var kedelig og ikke udfordrende nok.

"De tre piger var kommet længere i matematik på talentholdet, og derfor følte de sig slået tilbage, når de vendte tilbage til klassen. De havde det sjovt med at prøve en anden undervisning, men der manglede sammenhæng mellem forløbet på talentholdet og undervisningen i klassen", siger Andreas Hausgaard Jakobsen.

Han peger på, at talentfulde elever generelt trives ringe, når de ikke bliver udfordret tilstrækkeligt.

"Det problem skulle talentholdet løse, men i dette tilfælde blev det forstærket, fordi pigerne kedede sig, når de kom tilbage i klassen", siger han om de tre piger, som blev interviewet et halvt år efter, at talentforløbet var forbi.

Sammenhæng kan gøre den almene undervisning til en dynamo

Det var et stort irritationsmoment for pigerne, at deres lærer til tider måtte gentage instruktioner på klassen, da undervisningens progression så blev for langsom i forhold til deres kompetencemæssige niveau.

Talenthold

De to bachelorer definerer i deres opgave et talenthold som en indsats, hvor den talentfulde elev tages midlertidigit ud af sin normale klasse for at modtage særskildt undervisning med andre talenter. De interesserer sig altså ikke for heltidsindsatser, hvor eleverne udelukkende er sammen med andre talenter sådaom specialklasser eller specialskoler som Atheneskolen i Søborg, som er en friskole for særligt begavede børn.

"Er det fordi, de andre ikke helt har forstået det", spørger de to bachelorer i opgaven.

"Ja, også selv om de måske har forstået det, så kan de godt lige blive i tvivl, og så skal man have hele forklaringen igen. Og så fatter de det stadig ikke, altså", svarer en af pigerne.

Deres lærer deltog i undervisningen på talentholdet, og når han bagefter prøvede opgaver derfra af i klassen, fik pigerne præcis den samme undervisning, som de lige havde haft. Derfor kunne det være en ide at gøre det omvendt, foreslår Andreas Hausgaard Jakobsen.

"Hvis klassen for eksempel arbejder med arealer, kunne de tre piger gå mere i dybden med det emne på talentholdet. På den måde ville man gøre den almene undervisning til en dynamo for pigerne. Men det ville kræve et større samarbejde mellem deres lærer og lærerne på talentholdet og dermed mere forberedelse, og det er nemt at sige".

At blive udpeget som hjælpelærer opleves som en straf

Det kan være belejligt for en lærer at sætte en dygtig elev til at være hjælpelærer. På den måde får læreren både ekstra assistance til de fagligt svageste elever, samtidig med at de dygtigste elever bliver beskæftigede. Men selv om eleverne er vilde med matematik, skal man være varsom med at give dem denne rolle for ofte, konkluderer Nichlas Kruse Olesen og Andreas Hausgaard Jakobsen.

"At bruge elever som hjælpelærere er et genialt værktøj for læreren, men da vi spurgte de tre piger, hvad de synes om den rolle, svarede de i kor, at det var meget demotiverende. De har også brug for at stå på tæer i den almene undervisning, men de kommer ikke i deres zone for nærmeste udvikling, når de skal hjælpe de andre elever", siger Andreas Hausgaard Jakobsen.

I opgaven udtrykker eleverne det på denne måde:

"Jeg har liiige lavet alle de her opgaver, og så skal man til at lave dem igen-agtigt, for så skal man til at forklare de andre det", siger den ene.

"Ja, det er træls, hvis man er blevet færdig før de andre, og så skal man hjælpe", siger den anden.

"Ja, det er sådan lidt en straf-agtigt", lyder det fra den tredje

Det er den første elev enig i.

"Ja, man tror, man lige får en belønning, og så skal man bare lave det igen".

Faglig dygtig elev foretrækker at arbejde alene

De to lærerstuderende har også interviewet en dreng fra 5. klasse, som ikke har fået mulighed for at komme på et talenthold.  Hans faglige niveau i matematik ligger omkring tre år over klassekammeraternes, og det gør, at han til tider føler sig ekskluderet, hvilket kan gå ud over hans sociale udvikling, vurderer de to bachelorer.

Det viser dette interviewudskrift:

"Arbejder du sammen med de andre, er der nogle timer, du skal det?"

"Nogle gange skal jeg, ellers arbejder jeg alene."

 "Og du siger 'skal jeg', så det er måske ikke noget, du har særlig meget lyst til i matematik?"

 "NEJ", råber eleven.

"Hvorfor ikke?"

"Jeg føler, at jeg gør det hurtigst alene, og så kan jeg komme videre med andre ting."

Følelsen af eksklusion medvirker også til, at han mister motivationen til at arbejde med matematik. Det bygger de to bachelorer på, at drengen er begyndt at lave mindre matematik derhjemme.

Også dygtige elever har brug for at lære at samarbejde

Eleven ville have godt af at arbejde sammen med andre på et talentholdt, mener makkerparret.

"Han mangler at være sammen med nogle, der er jævnbyrdige med ham fagligt, så han kan komme til at stå på tæer. Hvis han ikke oplever at skulle arbejde i gruppe, bliver det en arbejdsproces, han aldrig lærer. Men han får brug for at kunne det, hvis han for eksempel vil læse til ingeniør og i livet i det hele taget. Han har brug for at forstå, at han ikke kan klare alt selv. Men det er svært, når han i er tre år foran de andre i klassen", siger Andreas Hausgaard Jakobsen.

Udpluk af konklussionen

"Når vi ved, at flere og flere af de stærkeste elever forlader folkeskolen i frustration over manglende udfordring, mener vi, at det er tid til at kigge på, hvordan vi ka nsakbe en bedre folkeskole for de mest talentefulde børn. Måske talenthold kan være en del af løæsningen".

Nichlas Kruse Olesen og Andreas Hausgaard Jakobsen i deres bacheloropgave

Han foreslår, at lærere tænker alternativt i den slags situationer. Der kan for eksempel være et potentiale i, at eleven er i en gruppe, som skal lave en videopræsentation i matematik.

"Så kan det give mening for ham at arbejde sammen med andre, som for eksempel er gode til at lave video eller til at præsentere stoffet. I dag ser han kun de andre elever som en hæmsko, fordi han skal forklare det hele til dem, plus at niveauet er for kedeligt for ham".

Opgaven skal ikke opfattes som en kritik af elevernes lærere

Der ligger implicit en kritik af lærerne til både drengen og de tre piger i bacheloropgaven, da de to lærere ikke differentierer deres undervisning i tilstrækkelig grad til, at de talentfulde elever bliver udfordret fagligt.

De to bachelorer har ikke konfronteret lærerne med deres iagttagelser, og opgaven skal heller ikke tolkes som en kritik af dem, understreger Andreas Hausgaard Jakobsen

 "Det er nemt for to blåøjede lærerstuderende at sige, at så må lærerne forberede sig noget mere, for de har nogle arbejdsvilkår, som gør, at det er svært at nå det hele. Men der må kunne findes en måde, så de allerdygtigste også kommer til at stå på tæer i den almene undervisning", siger han.

Opgaven blev belønnet med 12 til begge bachelorer. Du kan læse den via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.370 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.624 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
86 andre er allerede tilmeldt