Louise Klinge anbefaler, at man i høj grad arbejder med autentiske problemer i længere forløb, hvis man vil engagere eleverne.
Foto: Pernille Aisinger
Skoleforsker: Det er alfa og omega, at valgfagene er et reelt valg
Næsten halvdelen af eleverne har valgt madkundskab, så det vil ikke være alle elever, der kan få deres førsteprioritet. Elevernes følelse af selvbestemmelse er vigtig, siger ph.d. Louise Klinge, som også understreger vigtigheden af, at læreren virkelig vil faget.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne oplever skolen meget mere fjernt, end man skulle tro. Det skyldes, at de blandt andet skal sidde vinkelret på stole på for meget af dagen.
Sådan siger ph.d. i lærernes relationskompetence Louise Klinge på baggrund af interviews med omkring 100 børn om deres forhold til skolen.
"Vi har presset os selv og dermed også børnene op i hovedet, som om vi er hjerner på pinde, og det duer ikke. Derfor kan jeg også kun heppe over, at praksisfagligheden er blevet styrket, og at man har indført et obligatorisk praktisk-musisk valgfag. Hvis det stod til mig, skulle den praktiske dimension ind i alle fag", siger hun.
Nye tal: Flest skoler opretter madkundskab som toårigt valgfag
Men det er ikke nok til at få eleverne til at sidestille det praktiske med det akademiske. Derfor er hun også helt på linje med skolelederne, der i folkeskolen.dk's rundspørge klart siger, at de ikke tror på, at det nye valgfag vil få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
"Vi har en 200 år gammel tradition for at sætte det akademiske over det praktiske. Den bliver ikke ændret af et valgfag. Hvis det virkelig skulle gøre noget, skulle man ændre hele skemastrukturen og forberedelsen og samarbejdet mellem lærerne. For de praktiske fag kræver tid og resurser".
Håbløst at skolerne ikke selv kan bestemme
Louise Klinge mener, at det var helt rigtigt at gøre valgfaget obligatorisk, men den konsekvens, der handler om, at mange skoler har måttet droppe deres lokale valgfag for at gøre plads til de nye praktisk-musiske fag, er hun ikke imponeret over.
Skoleledere: Praksisfagligt valgfag gavner ikke tilgang til erhvervsskoler
"Det er jo helt håbløstm, at skolerne ikke selv kan bestemme - også ud fra, hvad lærerne brænder for. For det har virkelig stor betydning. Jeg kan godt se, at det også er afhængigt af afgangsprøven. Men min drøm er jo, at man fuldstændig afskaffer 9. klasses afgangsprøve. For det er alt for tidligt at lægge det kognitive pres på eleverne. Hvis vi gav dem glæden ved fagene, ville de have lysten til at lære selv uden at behøve en prøve til at presse dem".
Hun understreger, at det er alfa og omega, at de lærere, der skal undervise i valgfagene, faktisk brænder for dem. Og at eleverne får det, de har valgt.
Skoleforsker: Der er for mange ord og for lidt praktisk arbejde i skolen
"Man ved forskningsmæssigt, at eleverne bliver voldsomt påvirket af lærerens engagement - helt ned til tonefaldet. Læreprocesser er meget afhængigt af stemningen i rummet. Børn afkoder konstant, om de voksne har dem på sinde, og det reagerer de på. Og selvfølgelig har de også behov for at føle, at de er herrer i eget hus og får det, som de har valgt. Oplevelser af autonomi er i den grad befordrende for engagement ".
