Lærere og elever søges til forskningsprojekt om kildekritik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjælp forskerne - og bliv selv klogere. Det landsdækkende forskningsprojekt »Nyhedstjekket« skal undersøge de unges tilgang til netnyheder. Derfor leder forskerne bag projektet efter elever i 7. til 10. klasse, der har lyst til at være med til at afdække, hvilke nyheder de unge læser i deres nyhedsfeed, hvor stor tillid de har til nyhederne, og hvad de baserer tilliden på.

Tilmelding til Nyhedstjekket indebærer ikke andet, end at du som lærer skal afsætte en dobbeltlektion (120 minutter i alt) i uge 36 eller 37 til at deltage. Nyhedstjekket bliver udført i et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet og Uppsala Universitet i Sverige, mens videnskab.dk står for faciliteringen og formidlingen af resultaterne.

Læs mere og tilmeld klassen her: videnskab.dk/nyhedstjekket