Debat
12   29

Lærere tvinges til "myte-undervisning"

Er vi i gang med at gentage Columbus-brøleren, blot i naturfagene?

Dette indlæg handler om, hvordan vi som lærere "kan komme til" at undervise i noget, som er lodret forkert og det dilemma, vi kan stå i, når vi ved, at noget de facto ikke er i overensstemmelse med sandheden, men af folkeviddet og ivrige "lærde" ukritisk videreformidles som den eneste sandhed.

Skrækeksemplet

Artiklen fortsætter under banneret

En del historielærere kan sikkert med en vis gysen huske, at DR-programmet "Detektor" i 2012 afslørede, at 14 ud af 15 historiebøger, som bruges i folkeskolen, viderebringer historierne om, at folk i middelalderen troede, at Jorden var flad og at Columbus på sin rejse for at finde en vestlig søvej til Indien også skulle have bevist, at Jorden er rund. Det fortælles også, at hans søfolk var skrækslagne, da de troede, at de ville falde ud over kanten, når havet stoppede. Alt dette er en særdeles sejlivet myte.

Sandheden er, at alle i 1400-tallet vidste, at jordenkloden har form som en kugle.

Det tog meget lang tid at få diverse udgivere af undervisningsmateriale til at erkende denne fejl, men i dag 7 år efter er der i hvert fald på en del forlags netportaler skrevet rettelser og indlæg om denne myte. Om det også rettes til i nye bøger, ved jeg ikke.

Denne myte blev så sejlivet, fordi "alle", jeg selv inklusive, jo selv havde lært det i skolen og fået det fortalt af mine forældre og så fremdeles. En myte var så at sige blevet en kollektiv sandhed.

Personligt bad jeg mine elever om ved hjælp af kuglepenne og linealer at sætte et stort, fedt kryds over afsnittet i bogen på den pågældende side og skrive: "Det passer ikke, det er en myte". 

Jeg skal love for, at eleverne var noget mistroiske, da de blev bedt om at gøre det. Men de nød det, og det gjorde jeg også, for de skal naturligvis ikke lære noget, som er lodret forkert.

Gentager vi fejlen i undervisningen om "global opvarmning"?

Tidens store debatemne "global opvarmning" er godt i gang med at oparbejde et lignende problem eller dilemma, om man vil, for den seriøse naturfagslærer.

De fleste kan blive enige om, at vi med skræmmende fart er godt i gang med at ødelægge vores klode og at menneskets forbrug af resurser er alt for stort og medfører voldsom tilbagegang i biodiversitet, forurening af vores have og i det hele taget en uholdbar udvikling.

Så langt så godt.

Det er problematisk, at der i debatten ført af politikere, meningsdannere og skoleelever, som holder fri en fredag om måneden, foregår en fuldstændig ukritisk sammenblanding af en lang række naturvidenskabelige og faglige begreber.

Lad mig her bare nævne nogle få, som jeg hører mine elever bruge, trods det, at de faktisk har lært noget andet i undervisningen.

Begreberne vejr og klima sammenblandes næsten konskevent, godt støttet af "meteorologer", som på tv dagligt er nødt til at sige noget nyt, og gerne mere sensationelt end dagen før, om vejr og klima.

Begreberne gødskning og sprøjtning sammenblandes og kaldes "forurening". CO2-udslip og luftforurening sammenblandes på en sådan måde, at al fokus er på CO2 og ingen bruger tid på andre og langt mere skadelige stoffer.

Disse sammenblandinger gør på en underlig bekvem måde forklaringerne mere "enkle", men det gør også rigtig mange forklaringer lodret forkerte.

Her har politikere og meningsdannere et enormt ansvar for at undgå disse fejlinformationer, men de tager ikke dette ansvar overhovedet, da populistiske budskaber helst skal være simple.

Fejl i lærebøger og portaler

Men tilbage til det egentlig ankepunkt, nemlig brugen af begrebet "menneskeskabt global opvarmning" og de myter, som eksisterer om dette begreb.

Lærebøger og læringsportaler har i stor stil adopteret det synspunkt, at:

"De fleste forskere mener, at den globale opvarmning alt overvejende er menneskeskabt".

Læg lige et øjeblik mærke til sætningens lighed med udsagnet: "Folk i middelalderen troede, at jorden er flad".

Man skal ikke kradse ret meget i den fernis, som fortalere for dette begreb, har smurt ud over debatten, før man helt beviseligt finder ud af, at dette ikke er tilfældet, men at en majortet af dem, som overhovedet anerkender begrebet, hælder til, at det må være rigtigt.

Alle, som mener, at solaktivitet, vulkansk aktivitet, geologiske og klimamæssige langtidscykler har en langt større virkning på klimaet - er kørt helt ud af debatten og tages slet ikke med i de tal, som bruges for at beskrive "hvor stor en procent af forskerne", som mener, at klimaforandringer er menneskeskabte.

De, der påpeger de andre faktorer, end de menneskelige, udskammes lige fra sociale medier til videnskabelige artikler og afhandlinger. Af samme grund undlader mange seriøse forskere overhovedet at skrive om det mere.

Hvad gør man som lærer, når man har brugt rigtig meget tid, også mere end den sparsomme forberedelsestid, på at undersøge sammenhængene og klart kan se, at udsagnet "De fleste forskere mener, at den globale opvarmning alt overvejende er menneskeskabt" ikke er i oversstemmelse med sandheden, men er en ung myte, som er blevet så livskraftig, at ingen efterhånden tør udtale sandheden?

For få år siden var "global opvarmning" en teori, det er nu et reelt faktum, som man kan måle sig til. 

Dette begreb er så nu på forunderlig vis blevet transformeret til at være synonymt med "menneskeskabt global opvarmning".  Det begreb beskrives i dag i lige så høj grad som et ufravigeligt faktum, som ikke kan diskuteres, trods det, at ingen har kunnet fremvise nogen som helst beviser på dette.

Det er med andre ord en teori.

Hvad gør vi?

Spørgsmålet er nu, om vi som seriøse naturfagslærere, som skal uddanne og danne fremtidens mennesker, og gerne vil bruge naturvidenskabelig metode selv,  skal undervise i "menneskeskabt global opvarmning" som det, det er, nemlig én teori - blandt mange?

Eller skal vi begå den samme fejl, som vi har gjort i årevis og f.eks. fastholde myten om Columbus og den flade Jord, fordi det er "sådan en god historie", som tilmed er nem at forstå?  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.531 andre er allerede tilmeldt