Folkeskolen har spurgt Aske Zidore fra Oh No Ono, hvorfor man har kastet sig over et børnebogsprojekt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er noget, jeg i lang tid har haft lyst til. Motivationen og lysten har fra starten været at skabe noget kvalitet for børn. Jeg synes, det er lang tid siden, jeg er faldet over musik for børn, hvor sangene er interessante i sig selv. Malthe og jeg har dyrket børnemusik, fordi vi har arbejdet i børnehaver, og alle de steder er man faldet tilbage til gamle danske børnesange. I 60'erne og 70'erne tog man børnemusik seriøst på en anden måde end vores generation, synes jeg«.

Har du og Malthe Fischer primært stået for musikken, eller har I også skrevet noget i bogen?

»Ja, Malthe og jeg har stået for musikken. Men det hele startede med, at Malthe, forfatteren Nicolai og jeg mødtes nogle gange og nærmest legede og tegnede historien frem. Derefter tog Nicolai og Anders alle noterne og karaktererne med hjem og skrev historien sammen. Da den var nogenlunde færdig, gik Malthe og jeg i gang med at skrive og indspille musikken«.

I pressematerialet kalder I bogen »den nye generations kunstneriske hyldest til barndommens fantasiland«. Hvilke børnebøger gjorde størst indtryk på dig som barn?

»Haha, ja, det er nu ikke konkret mine ord, men der er bestemt også noget sandhed i det. Som jeg nævnte, har jeg som barn nydt sangene fra Bamse og Kylling, Kaj og Andrea og så videre. Min mor har også altid været god for en improviseret historie. Hendes store værk var Babaloo og Bababaloo. Det var en bjørnehistore om vores familie. Det var den bedste«.

cgr@dlf.org