»Folk brænder ikke ud, fordi de er trætte af at undervise, men fordi de ikke formår at lede klassen«, siger Michael Grinder.

Sådan lærer du at lede klassen

Det handler om kropssprog, både lærerens og elevernes, mener amerikanske Michael Grinder, der underviser danske lærere i klasseledelse.

Publiceret Senest opdateret
»Har eleverne hænderne under hagen, eller roder de sig i håret, er det et klart tegn på, at de er stået af og ikke længere kan følge undervisningen«, hævder Michael Grinder.
1

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan leder man en klasse på bedste måde? Det spørgsmål har lærere på Lindevangskolen på Frederiksberg forsøgt at finde svar på ved at invitere den amerikanske ekspert i klasseledelse Michael Grinder på besøg.

Også AKT- og klasselærere fra henholdsvis Skolen på la Cours Vej, Ny Hollænderskolen og Søndermarkskolen på Frederiksberg har deltaget.

Efter kurset er det så meningen, at de i alt 12 lærere skal coache andre lærere i, hvordan man bedst leder en klasse.

Som det første studerede kursisterne egne fejl og styrker på baggrund af videooptagelser fra egen undervisning, mens Michael Grinder har vejledt i de tavse signaler, både lærere og elever sender hinanden i klasselokalet.

»Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi bruger vores hænder og gestik, når vi taler til eleverne, og hvordan det kan være helt afgørende at visualisere alle beskeder ved noget så simpelt som at skrive på tavlen eller have et skilt med, der tiltrækker elevernes opmærksomhed«, fortæller en af kursisterne, AKT-lærer David Munch fra Skolen på la Cours Vej.

Korslagte arme og utydelige beskeder kan med fordel erstattes af fortællende hænder og billedbrug. Det er pointen, der står klar for deltagerne efter kursets tredje dag.

Fire og fire følger de med Michael Grinder ind i et bredt udsnit af Lindevangskolens klasselokaler for at observere, hvad lærerne gør for at få elevernes opmærksomhed, og hvordan man får kommunikationen og overgangen fra instruks til selvstændigt gruppearbejde til at fungere.

Grinder og kursisternes noteringer danner efter et kvarters tids observation udgangspunkt for en mindre coach-session, hvor læreren trækkes til side, og undervisningen evalueres.

Nøglen er læringsstilen

Arbejder man konsekvent med at visualisere al mundtlig kommunikation for eleverne, så er det Michael Grinders erfaring, at man sparer sig selv for en masse spildtid og gentagelser, idet ingen elever vil mangle information.

»I kan ikke undervise, som I gjorde for fem år siden, for resurserne er blevet færre og klassekvotienten højere, men I kan optimere jeres undervisning ved at fokusere på gruppen. I skal ikke længere bruge kræfter på den enkelte elev, når I lærer at aflæse, hvilke læringsstile eleverne har«, pointerer Grinder.

Overordnet skelner han mellem tre måder, hvorpå eleven er indstillet på at modtage læring. Den auditive elev vil forstå den mundtlige besked, mens den visuelle elev behøver at få konkretiseret beskeden i form af et billede eller en tekst. Den tredje læringsstil er den kinæstetiske.

Kinæstetiske elever, der i dag er overrepræsenteret i specialundervisningen, lærer bedst ved samtidig at aktivere følesansen.

Undgå øjenkontakt med drengene

Michael Grinder og et kursushold besøgte da også en specialklasse for at se, hvad man skal være særligt opmærksom på her.

I det lyse klasselokale, hvor hele bagvæggen er rejst i glas, sidder to lærere i hver sin ende af et aflangt bord med tre 6.-klasse-drenge mere eller mindre hængende ind over bordet på hver sin langside. En elev snurrer rundt på stolen tyggende på snorene fra sin hættetrøjes krave. Klasselærer Louice Dandanel får ikke desto mindre kursusgruppens ros for sit meget tålmodige forsøg på at sætte en samtale i gang om en gysernovelle, klassen netop har læst til ende.

»Jo sværere en dag du har, jo langsommere skal du bevæge dig igennem din planlagte undervisning«, forklarer Michael Grinder, da Louice Dandanels undervisning evalueres. Kursusdeltagerne er opmærksomme på den på én gang anerkendende og konstruktive efterkritik, Michael Grinder leverer.

Som mange andre lærere på Lindevangskolen får Louice Dandanel et af hans bedst underbyggede råd.

»Drenge bryder sig generelt ikke om at holde øjenkontakt, når de skal fortælle noget, så det er meget bedre, at du kigger på noget tredje, for eksempel teksten, når du vil have dem til at besvare dine spørgsmål. Det vil give dem plads«, siger han.

Analysen på trappeafsatsen

Og noget tyder på, at Michael Grinder ved, hvad han taler om.

På en tilfældig trappeafsats slår han sin klapstol op, og mens skolens elever skramler op og ned ad trapperne, ind og ud til frikvarter, gentager han over for sine danske kursister vigtigheden af at forstå elevernes læringsstile.

»Læg mærke til hende, der kommer gående der«, afbryder Michael Grinder spontant sig selv. »Hun er afgjort en visuel elev. Se hvordan hun går forsigtigt, sætter begge fødder på hvert eneste trin. Hun vil forstå ting, når de optræder i billeder, og hun har brug for, at der er en struktur, hun kan følge«.

Andre elever, der bevæger sig klodset eller højtråbende ned ad trappen, bliver ligeledes genstand for Michael Grinders analyse. Og de lærere, der kender eleverne, må give ham ret.

Tilbageholdende med kritik

Elin Aggeboe, der er pædagogisk konsulent i Vejle Kommune, leder kurset på Lindevangskolen på Frederiksberg, fordi hun som Michael Grinder har særlig forstand på ledelse i læringsfællesskaber.

Hun ser særligt én udfordring forbundet med integrationen af det, Michael Grinder underviser i.

»Der er ikke kultur for, at vi åbner vores klasselokaler op. Danske lærere vil føle det en smule grænseoverskridende og måske endda intimiderende at blive holdt øje med, når de står ved tavlen eller sætter sig på hug ved den enkelte elevs skrivebord. Og de lærere, der skal give deres kolleger kritik, vil være tilbageholdende med at kritisere for skarpt«, siger Elin Aggeboe, der alligevel spår coaching en fremtid i den danske folkeskole.

Pengene til kurset er hentet fra de midler, Frederiksberg Kommune har afsat til hver enkelt skole på Frederiksberg til opkvalificering af lærernes kompetencer i forbindelse med inklusionen af flere og flere specialelever i normalundervisningen.

For administrativ leder på Lindevangskolen Julie Gronwald har det været afgørende, at kurset blev afholdt midt i skolehverdagen, hvor det er gennemskueligt for læreren, hvordan den ny viden skal inkorporeres i det daglige arbejde i klassen. Derfor tøvede hun heller ikke med at lægge skole, lærere og elever til Michael Grinders coach-kursus.

Michael Grinder

Michael Grinder er den mand i verden, der har observeret undervisningen i flest klasselokaler til dato. Han er desuden forfatter til 13 bøger om den nonverbale kommunikation.

»Envoy - Your Personal Guide to Classroom Management« af Michael Grinder danner udgangspunkt for klasseledelses- og coach-kurset på Lindevangskolen.