Skolepolitik
1   357

»Jeg tror, vi har brug for en periode med lidt begejstring«

Der kommer ikke et stort lovkatalog, der skal udstikke retningen for en ny folkeskole. Christine Antorini vil samarbejde med interesseorganisationer og politiske med- og modspillere om udvikling af skolen. Og skabe lidt begejstring.

Folkeskoleforliget bliver ikke opsagt, og der sker ikke en hel masse ændringer i skoleloven, siger den nybagte socialdemokratiske minister for børn og undervisning, Christine Antorini. Den nye regering vil først og fremmest udvikle skolen gennem forsøg og udviklingsarbejder.

Og skoleudviklingen skal også ske i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Og i dialog med politiske med- og modspillere.

Artiklen fortsætter under banneret

Før valget bestod kredsen bag folkeskoleforliget af Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og Socialdemokraterne. Som regeringspartier er Radikale og Socialistisk Folkeparti imidlertid automatisk kommet med i forligskredsen, og dermed bliver folkeskoleområdet et af de steder, hvor den nye regerings ambitioner om brede forlig kommer til at stå sin prøve.

Christine Antorini var før uddannelsesordfører for Socialdemokraterne og oppositionens uformelle leder på uddannelsesområdet. Nu er hun blevet minister for børn og undervisning og den formelle leder af uddannelsessektoren.

Før valget varslede Antorini uddannelsesrevolution og en Blå Betænkning II, hvilket kunne give det indtryk, at udviklingen af skolen skulle foregå med et vist tempo. Men ting tager tid, og Antorini vil ikke ændre skolen gennem hastige, omfattende lovændringer, som VK-regeringerne gjorde i 00'erne.

Hvordan kommer lærerne til at mærke, at de har fået en ny minister?

»Jeg håber, lærerne oplever, at de har fået en minister, der ikke bare siger, at nu skal de roses og tales op. Men en minister, der faktisk indgår i reelle samarbejder - med lærere, skoleledere, kommunalbestyrelser og forældre. Nu skal vi udvikle med fokus på indhold inden for en række prioriterede områder. Er der en ting, man ikke kan herinde fra ministeriet, så er det at gennemføre udviklingsprojekter alene«, siger Christine Antorini.

Hvad skal der konkret ændres?

»Det, der kommer til at ske på den helt korte bane, er, at vi er i gang med at se på økonomien ovre i Finansministeriet. Vi har desværre en formodning om, at det ser endnu værre ud end de 85 milliarder kroner, der er i underskud. På utrolig kort tid skal der vedtages en finanslov, der bliver en sparefinanslov. Og vi kan ikke bare rulle de her nedskæringer tilbage i første hug.

Vi vil lave et stort og ambitiøst udviklingsarbejde på folkeskoleområdet. Nu begynder vi stille og roligt og får gang i dialogen med parterne. Vi skal have finanslov og økonomi på plads, og så går vi i gang med det store projekt i det nye år«.

I skriver i regeringsgrundlaget, at I vil se positivt på dem, der søger dispensation for kvalitetsrapporter, elevplaner og andre centrale regler. Hvorfor laver I det ikke bare om, hvis I synes, det er en dårlig ide?

»Vi synes ikke som udgangspunkt, at det er en dårlig idé. Vi synes, det er rigtig godt, at der er blevet åbnet for det, der var det såkaldte monsterudvalgs anbefalinger: Hvordan kan man komme af med unødigt bureaukrati, være mere fleksible? De to hovedgrupper, der er, det er elevplaner - man ruller, så man ikke behøver udarbejde elevplaner hvert år i alle fag - og det andet er kvalitetsrapporter, hvor man kunne lave det hvert andet år. Vi var parate til i forligskredsen at gennemføre ændringerne - det var der ikke flertal for«.

En sænkning af klasseloftet er forsvundet ud af regeringsgrundlaget. Hvorfor?

»Før valget var det Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, der havde det som en del af vores forslag, men nu var vi altså tre partier, der skulle blive enige om et regeringsgrundlag. Det var ikke en ting, Radikale gik til valg på. Det, vi er enige om i regeringen, er, at vi er optaget af at finde ud af, hvordan der kan blive mere lærertid til eleverne. Forsøg med tolærerordning og helhedsskole er bud på det. I helhedsskolen har du en længere dag med flere voksne«.

Hvordan forestiller du dig samarbejdet mellem lærere og pædagoger?

»Heldigvis er der mange steder, hvor der er et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. I indskolingen, men også mellem skolefritidsordning og skole. Vi vil især i forhold til helhedsskolen have et tæt lærer-pædagog-samarbejde i løbet af dagen. Der var en diskussion på DLF's kongres - skal pædagoger overtage lærernes opgaver? Jeg synes virkelig ikke, at det er den vigtige diskussion. Den vigtige diskussion er, at der er to faggrupper, der er dygtige inden for forskellige områder, som børn har brug for.

Vores mål er, at der er plads til både flere lærere og pædagoger, men ansvaret for undervisningen skal ligge hos lærerne«.

Hvordan skal det forstås, når I i regeringsgrundlaget skriver: »Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise?« Handler det om arbejdstid?

»Arbejdstid er et overenskomstspørgsmål mellem Finansministeriet og de relevante parter, så det er ikke noget, jeg vil gå ind og blande mig i. Når det står på den måde, så betyder det, at vi vil undersøge, hvad det er, lærerne er eksperter i. De er eksperter i at undervise i deres fag. De er eksperter i klasserumsledelse, i forældresamarbejde og så videre. Samtidig forventes der en masse andre ting af lærerne, hvor de nogle gange kan ende med at blive mere socialrådgivere end lærere. Der vil vi gå ind og arbejde med de forskellige faggrupper, sådan at man gør det, man er bedst til, men i samarbejde med de andre«.

Antyder omlægningen af Undervisningsministeriet til Børne- og Undervisningsministeriet, at der kommer mere faglig udveksling?

»Først og fremmest kommer det til at tage udgangspunkt i børnene. Børnene begynder i daginstitution, og når de er 18-19 år, skal de ende med en ungdomsuddannelse.

Man kan jo se på de små puslinge på ét år, de har det jo sådan: Verden, kom til mig, her er jeg! Og den der lyst, motivation og nysgerrighed for at lære er spændende at arbejde med. Hvordan fastholder man og udvikler det? Både når de begynder i vuggestue-børnehave og i skolen, hvor det er nogle nye krav. Grundelementet er lysten til at lære. Hvad er det, der motiverer og giver lyst til at sætte sig selv i spil?«

Skal der laves ny lovgivning?

»Hvis du kigger på regeringsgrundlaget, så er der ikke meget af det, der står der, som kræver ny lovgivning. Det er mere nogle målsætninger om, i hvilken retning vi skal bevæge os. Det er jeg personligt rigtig glad for, fordi jeg tror, vi får mere ud af at gå i gang med arbejdet«.

Vil I bryde skoleforliget?

»Nej, det er ikke vores udgangspunkt. Tværtimod. Jeg synes, det er vigtigt, at der er brede forlig omkring folkeskolen. Jeg har en ambition om at invitere meget mere med. Jeg synes egentlig, at Lars Løkke gjorde det rigtige, da han lancerede, at der skulle være et bredt partnerskab. Det viste sig så, at det ikke blev til noget, da det kom til stykket. Jeg synes, det er en fejl, hvis man ikke inviterer sine politiske kollegaer til et partnerskab også. Ikke bare forligspartierne. Så de er en del af forsøgs- og udviklingsarbejdet. Det er ikke noget, der skal være helliget ministeren eller de partier, der sidder i regering. Det skal alle uddannelsesordførere være med til. Eller bliver det bare den golde Christiansborg-politiske kamp. Jeg tror, at hvis der er noget, man er ved at brække sig over ude i folkeskolen, så er det, at vi bliver ved med at diskutere de samme små ting hele tiden. Jeg tror, vi har brug for en periode med lidt begejstring, og at man godt kan undervise på nogle anderledes måder med udgangspunkt i lærernes og pædagogernes faglige kompetencer«.

Der er stor forskel på skolesynet hos Konservative og Dansk Folkeparti og Blå Betænkning I og formentlig også Blå Betænkning II?

»Jeg tror, at man kan flytte holdninger. Det er ikke, fordi jeg har en ambition om, at vi bliver enige om alt - det ville være dødssygt. Men forhåbentlig lander vi på et fornuftigt kompromis. Hvis man er med til at tage diskussionerne, er det sværere at melde sig ud. Hvis man for eksempel tager it i undervisningen, har jeg svært ved at se, at det skulle blive et ideologisk slagmark. Der er mange ting, vi kan gå i gang med, uden at det skal ende i slagsmål.

Det er også derfor, at jeg ikke er så optaget af, at vi skal have et kæmpestort lovprogram igennem, jeg er meget mere optaget af, at vi med åbent sind går ind og kigger på, hvor den fede undervisning er, og hvordan vi kan understøtte den bedst muligt«.

Modersmålsundervisning har der tidligere været uenighed om. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil »prioritere modersmålsundervisning«. Hvad dækker det over?

»Der er en politisk diskussion - skal det være obligatorisk, eller skal det ikke være obligatorisk?

Det skal stadigvæk være frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde det eller ej. Men vi vil gå ind og undersøge det nærmere. For der er enormt stor forskel på, om du har en københavnsk skole med 30 forskellige sprog, eller om du er på en skole, hvor hovedparten af dem med to sprog for eksempel har tyrkisk baggrund. Hvad skal man arbejde med der? Det er et forsøg på at kigge på det lidt systematisk, så man arbejder med det, så de bliver bedre til dansk. Det har været sparket til hjørne i mange år, uden at man er blevet klogere på, hvordan det virker«.

De tidligere undervisningsministre gav meget rundhåndet dispensationer for eksempel til flere end 28 elever i klassen. Vil du være forskellig fra dem?

»Vi er optaget af, at vi kommer tilbage til det, der var ideen i folkeskoleloven. Det, der ligger i ministerbeføjelserne, er, at man kan sætte forsøgsprojekter i gang. Det har aldrig været tænkt som, at hvis man synes, der er en irriterende forligskreds, så kan ministeren bare dispensere og gennemføre det, man vil alligevel. Vi skal væk fra, at man bare dispenserer, når man ikke kan komme igennem med sine ting«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ