Debat
0   125

Er Sigma årtusindsikret

På min skole bruger vi matematiksystemet 'Sigma for . . .' fra Malling Beck. Vi har skiftet til nye udgaver i indskolingen og i udskolingen, og det er netop de nye udgaver for 8. og 9. klassetrin, der nu undrer os.

Artiklen fortsætter under banneret

For eksempel er der i statistikken ingen omtale af begreber som frekvens, hyppighed, middelværdi, kvartiler, median, typetal og så videre. Det handler kun om cirkeldiagrammer. Der er overhovedet ingen omtale af isometri og perspektivtegning, og sandsynlighedsregning er kun omtalt i opgavebogen.

Et nyrevideret matematiksystem kun med opgaver i cirkeldiagrammer dækker ikke emnet statistik. I hvert fald i elevopslagsdelen bør statistiske begreber være omtalt, så eleverne kan arbejde selvstændigt videre.

Vi mener ikke, at forlaget kan udsende et nyrevideret system uden at medtage perspektivtegning for så efterfølgende at meddele, at der vil udkomme en kopimappe senere. Som minimum må vi forvente, at der er en pålidelig udgivelsesoversigt. Det giver skolerne mulighed for at disponere økonomisk. Kopimappen virker som en hovsaløsning. Det havde været rimeligt, at de ovennævnte revideringer havde været omtalt i lærervejledningen. Vi har haft kontakt til forlag og forfatter, hvilket kun har tjent det formål, at vi har fået luftet vores frustrationer.

Det er ærgerligt, at det skal komme så langt, da vi er glade for systemet. Det er konkret, tekstdelen er forståelig, og layoutmæssigt er bøgerne tiltalende. Det ændrer dog ikke på, at skolen føler sig dårligt behandlet af Malling Beck.

Da de reviderede Sigmabøger ikke udkommer på en gang, har vi ikke haft mulighed for at skabe os et overblik over indholdet af det samlede system. Hvis dette havde været tilfældet, ville vi have købt et andet system til udskolingen.

Ole Frank

Lyngby


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks