Debat
0   140

Redaktør på gale veje

Chefredaktør Thorkild Thejsens briller må være lige ved at dug-ge helt til af al den kriminologi, med hvilken han læser Undervisningsministeriets Nyhedsbrev. På lederpladsen i sidste uge læser han i hvert fald så meget mellem linierne, at det faktiske budskab er lige ved at undslippe hans opmærksomhed. Baggrunden er en nyhedsbrevsartikel, der handler om skole-hjem-samarbejde. Udgangspunktet er nye statistiske oplysninger, der viser, at elevernes forældre i dag er langt bedre uddannede end tidligere. I artiklen udtaler to forskere - Eva Sørensen fra Roskilde Universitetscenter og Ning de Coninck-Smith fra Syddansk Universitet - sig om, hvilken betydning forældrenes højere uddannelsesniveau har på skole-hjem-samarbejdet.

Chefredaktør Thejsen falder i den forbindelse over følgende sætning: 'Skolen antager karakter af en slags servicecenter, hvor lærerne skal imødekomme forældrenes ønsker'. At Undervisningsministeriet kunne finde på at skrive noget sådant i sit nyhedsbrev falder chefredaktøren så meget for brystet, at det stadig må runge hult på Vandkunsten. Chefredaktørens udgangspunkt er åbenbart, at når noget står i ministeriets nyhedsbrev, så er det også lig med ministeriets eller ministerens holdning. Uanset hvem der kommer med udsagnet.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan forholder verden sig nu engang ikke. Det pågældende udsagn er ekstrakten - skrevet under hensyn til den formidlingsfrihed, vi som journalister fortsat har - af de samtaler, som nyhedsbrevet har haft med de to forskere. Der er altså ikke tale om, at ministeriet eller ministeren forsøger at liste skjulte budskaber ud gennem nyhedsbrevet. Det er lige så absurd en tanke, som at alle artikler i Folkeskolen har DLF's formand som ghostwriter.

Undervisningsministeriets nyhedsbrev har i al sin ydmyghed til formål at være med til yderligere at kvalificere den uddannelsespolitiske debat i Danmark. Det gør vi gennem journalistisk bearbejdede artikler, der ofte er bygget op om en undersøgelse eller statistik med tilhørende kildekommentarer. Men der er tale om et brev med journalistiske nyheder, ikke et forsøg på at genoplive Pravda.

Jeg tager det fulde redaktionelle ansvar for de historier, vi vælger at bringe. Men ministeriet eller ministeren skal ikke tages til indtægt for de synspunkter, som kilderne vælger at præsentere nyhedsbrevet for. Dem refererer vi loyalt. I øvrigt kan jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på, at Danmarks Lærerforening også blev ringet op med henblik på en kommentar til artiklen. Men ingen ønskede at udtale sig om sagen.

Michael Rask Pedersen

ansvarshavende redaktør

Undervisningsministeriets Nyhedsbrev

Svar

Det er glædeligt at høre, at Undervisningsministeriet ikke vil genudsende Pravda, men premieren på Det Fri Nyhedsbrev har ikke været ubetinget heldig.

Når der i artiklen refereres til forskere, overholdes helt almindelige journalistiske grundregler. Der er citationstegn om udtalelser og så videre. Fint! Men ingen af forskerne siger: 'Skolen antager karakter af en slags servicecenter, hvor læreren skal imødekomme forældrenes ønsker'. Det er altså den anonyme skribents vurdering - ved vi nu fra den ansvarshavende redaktør.

Det ville højne niveauet, hvis nyhedsbrevets tekster fremover blev forsynet med forfatternavne, så læseren kan se, hvem der mener, vurderer eller påstår hvad. Når det nu - heldigvis - ikke er ministeriet eller ministeren.

Thorkild Thejsen

chefredaktør


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ