Lad os blive inspireret

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er altid sundt at lade sig inspirere. Vi har tidligere kigget på Finland og Singapore, og nu har jeg fået lov til - sammen med Skolerådet - at være i Canada. Her har man med tre simple, ambitiøse mål for øje formået at vende tommelfingeren opad til folkeskolen i Ontario. Jeg oplevede en samlet holdning og en samlet stab, lige fra ministeriet til lærerne og forældrene, om at ville dette. Alle, vi talte med, sagde: »Jeg har verdens bedste job!«

De tre mål, som lå meget tydeligt hos alle, var: Høje forventninger til eleverne, mindre forskel på de bedste og de mest udfordrede og ikke mindst stor tillid til folkeskolen i befolkningen. Det var meget tydeligt, at alt, hvad de foretog sig, blev holdt op mod netop disse mål.

Det var en ambition om at flytte det tankesæt og den selvforståelse, som undervisningssystemet havde, frem til noget, der gavnede elevernes læring. Dette skete gennem samarbejde med de professionelle lærere, lederne og befolkningen og ikke mindst forældrene.

Det er måden, de har gjort det på! Tilgangen til de involverede. Respekten for både de professionelle, dem, der leverer elever, og dem, der aftager dem i den sidste ende. Der er nu en kultur, hvor man indsamler data om eleverne! For at bruge dem til at udvikle den enkelte elevs læring optimalt gennem en form for elevplan. Så man gør ikke noget, fordi »man synes«, men man gør det, fordi man har data, der viser det, og forskning, der underbygger det.

Som repræsentant for forældrene vil jeg sige, at målet om at styrke tilliden til skolen i befolkningen, ikke kun hos forældrene, er spændende. Man sagde ikke: »Nu skal vi tale pænt om folkeskolen« eller »Nu må vi også respektere lærerne«, man indførte, ikke uden sværdslag, et certificeringssystem, hvor der sidder både lærere og repræsentanter fra befolkningen. Lærerne skal hvert femte år certificeres for fortsat at kunne undervise. Denne certificering gælder 16 kompetencer, der indeholder en udviklingsplan, som lærerne selv udarbejder om, hvordan de selv vil opkvalificere sig over den næste periode, og så er det offentligt tilgængeligt, hvem der er certificeret, og hvem der ikke er, og hvem der er tvivl om. Det er ikke uden komplikationer, men deres model fungerer for dem, og man har opnået en respekt omkring professionen og en tillid til, at man har fokus på kvaliteten af det, der sker i skolen.

Så til den kommende undervisningsminister: Vi kan ikke kopiere andre systemer, men lade os inspirere. Også andet kunne man lære, for eksempel at bruge data og forskning til at udvikle den enkelte elev til dennes bedste og skabe tillid til folkeskolen gennem en synlig kvalitetssikring af det, der foregår.

»Det er måden, de har gjort det på! Tilgangen til de involverede. Respekten for både de professionelle, dem, der leverer elever, og dem, der aftager dem i den sidste ende«.