»Noget af en mundfuld. Det er ingen let opgave, den lærer er sat på. Det hænger slet ikke sammen«, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund, da han får præsenteret, hvilke elever en inkluderet gruppe for eksempel kan bestå af på Nordvestskolen i Nakskov.

Der er tale om en gruppe på seks elever. To er stille og har generelle indlæringsvanskeligheder, to er urolige og har svært ved det faglige, én har ADHD og Tourettes, og én elev har autistiske træk og særlig svært ved at deltage i det sociale i klassen, herunder gruppearbejde. Der er støtte på gruppen i 17 af 28 ugentlige timer.

Men det er kun én gruppe. Der er mange inkluderede grupper med meget forskellige elever og uden støtte på fuld tid.

»Det er almindeligt med gruppeintegrerede elever, og det kan være en fordel frem for enkeltintegrerede, fordi eleverne i gruppe kan spejle sig i de andre elever med specielle behov. Så en elev ikke føler, at han er den eneste med et handicap«, siger Niels Egelund.

»Men det er altså ingen nem opgave, denne lærer er sat på. Der er 11 timer om ugen, hvor en lærer skal klare hele 'banden' selv. At have sådan en mangfoldighed i klassen er meget svært, fordi det kræver forskellige former for pædagogik at tilgodese de forskellige elever. Det anbefalelsesværdige ville være, at de seks elever, der er gruppeintegreret, havde samme normering som en specialklasse. Så der i hvert fald var én ekstra lærer på i samtlige timer. Ellers får man gevaldige problemer«.

Niels Egelund fremhæver, at det kræver særlig ekspertise at være lærer for en elev med ADHD eller for en elev med autisme eller en elev med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Tre forskellige former for pædagogik. Det kræver, at læreren har linjefag i specialpædagogik eller i hvert fald efteruddannelse.

hl@dlf.org