På herrens mark. Sådan kalder Læsekonsulenternes Landsforening en ny undersøgelse af de danske læsekonsulenters arbejdsforhold. Og læsekonsulenterne er ikke alene om at føle sig lidt på herrens mark, når aftalen om ny løn træder i kraft 1. april. Forskellige konsulenter og psykologer på kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger frygter, at de lokale kredse er alt for dårligt klædt på til at forhandle løn for dem.

Læsekonsulenternes undersøgelse viser, at der rundt om i landet sidder 15 læsekonsulenter, der ikke har og aldrig har haft en beskrivelse af, hvad det er for en funktion, de forventes at udfylde. Af de 76 funktionsbeskrivelser, som eksisterer, har den lokale DLF-kreds kun været involveret i udarbejdelsen af de 28. Det er et af de resultater, som chokerer formanden for landsforeningen, Bent Christiansen: 'Man må da forvente, at en kreds følger med i, om kommunen opretter nye stillingstyper på folkeskoleområdet, og går ind og kræver at blive involveret'.

Undersøgelsen har også bragt lys over andre overraskelser - for eksempel er der konsulenter, der er indplaceret på løntrin, som ikke findes i folkeskolens lønforløb, og til seks af de konsulenter, som allerede er kommet på lederaftale, er der ikke forhandlet funktions- eller kvalifikationsløn. Læsekonsulenterne har skrevet til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse for at minde om, at stillingen som læsekonsulent ikke er en personlig ejendom, men indgår i rækken af beskrevne stillinger i folkeskolen, som Danmarks Lærerforening skal forhandle løn og arbejdsvilkår for.

Også skolepsykologernes og konsulenternes repræsentant i hovedstyrelsen, tale-høre-konsulent Jan Niedersøe, har skrevet til sine kolleger.

'Vi har lige diskuteret problemstillingen med de små grupper på det amtskommunale område - psykologer, konsulenter og VUC-forstandere. Problemstillingen er faktisk meget analog - der er ingen grund til, at alle skal opfinde den dybe tallerken alle steder. Men der rører vi jo ved noget meget centralt i foreningen', siger Jan Niedersøe og understreger, at hans ærinde ikke er, at konsulenter og psykologer skal ud af kredsene. Derimod mener han, at man kunne bruge samme model, som man brugte, da skolelederne kom på nye lønformer i 1998. Her opbyggede man centralt fra et system, som støttede kredsene i deres forhandlingsarbejde for lederne.

'Det samme burde man gøre for konsulenter og psykologer. På sigt handler det her jo om, hvorvidt man er interesseret i at bevare disse stillinger i lærerregi', siger Jan Niedersøe. Han peger på, at det koster 40.000 kroner og halvandet års arbejde at tage en speciallæreruddannelse, hvorefter man i nogle tilfælde har udsigt til en lønnedgang. Og der er andre konkurrenter til nogle af stillingerne - universiteterne producerer cand.psych.er og audiologopæder, som kan påtage sig job som henholdsvis skolepsykolog og talepædagog. Han forventer, at mellem 1.000 og 2.000 konsulenter og psykologer nu vil komme på lederaftale, fordi kommunerne dermed kan undgå de 375 timers individuel tid og 155-timers-puljen til lærersamarbejde og skoleudvikling, som ligger i lærerarbejdstidsaftalen. Kommer de på lederaftale, kommer de også på ny løn, og så er det kredsenes opgave at tilforhandle funktions- og kvalifikationstillæg nok til, at de ikke bliver hængende på grundlønnens trin 42 eller 43. For en lærer på slutløn, der kommer fra en stilling inden for specialundervisningsområdet og får sit undervisningstillæg efter den nye overenskomst, vil det være en lønnedgang.

'En del af problematikken skyldes, at man i en periode har kaldt konsulenterne for katederunddragere, de har været ugleset. Men spørgsmålet er altså, om vi vil have konsulentfunktionerne i lærerregi og nogle, der er ordentligt kvalificerede', siger Jan Niedersøe.

Formanden for DLF's faglige udvalg Jon Kowalczyk siger:

'Der er fokus på specialistfunktionerne i folkeskolen. Det gamle fagligt udvalg kiggede på området i november, og sagen er på udvalgsmødet i denne uge igen, hvor Jan Niedersøe er inviteret til at forelægge sine synspunkter. Det punkt var sat på dagsordenen, før de her breve blev sendt ud, så det er i sig selv udtryk for, at specialistgrupperne ikke er glemt'.