Børneliv
0   338

Grænsesøgning gennem medier

Børn bruger det elektroniske legetøj til at fortælle historien om sig selv og andre

Moderne børn har en rigdom af forskellige kilder til lege og oplevelser.

Lektor Beth Juncker, Danmarks Biblioteksskole, tror, at når børn leger med medier, er de i virkeligheden ved at prøve grænser af. Hvis man betragter et menneskes egen beskrivelse af sit liv som en historiefortælling, er der tale om, at børnene gennem det elektroniske legetøj prøver at fortælle historien om sig selv og andre.

Artiklen fortsætter under banneret

Er interaktive medier fremtidens måde at fortælle børn historier på?

'Man skal gøre sig klart, at de nye elektroniske medier ikke kan sammenlignes med bøger', siger Beth Juncker, som peger på, at der er tale om vidt forskellige medier, og at børnene bruger dem på en anden måde.

Så bogen vil overleve?

'Ja, bestemt. Der er jo ikke tale om, at de nye medier er ved at kvæle bogen eller litteraturen i det hele taget. Tværtimod står børn i dag med en lang række forskellige oplevelsestilbud, de kan vælge imellem. Det skal vi opleve som en rigdom frem for en trussel'.

Men er isolationen foran skærmen ikke faretruende?

'Nej, det er en skrækvision, der ikke stemmer med ny viden på området. Det viser sig nemlig, at børn foretrækker at være sammen om deres spil, enten ved at være koblet sammen i et netværk eller ved at sidde sammen omkring skærmen'.

Hvorfor ser man da så ofte børn alene foran en skærm?

'De øver sig da, så de kan blive dygtige nok til at mule kammeraterne, når de tørner sammen under næste digitale batalje! Og gennem computerspillenes univers får de råstof til deres leg og sociale liv på samme måde som med traditionelt legetøj'.

Kulturstærke børn

Børnelitteraturforskeren mener ikke, at de digitale mediers fristelser holder børns tanker og opmærksomhed væk fra livets egentlige værdier, som burde findes i gode bøger.

'Hele bogdropperdebatten for nogle år siden viste sig at være falsk alarm. Der er foretaget en række undersøgelser af, hvad børn egentlig laver i deres fritid. De peger alle sammen på, at vel er bibliotekernes udlån af bøger faldet lidt, men det er jo meget naturligt. I modsætning til tidligere kan der jo nu også vælges videoer, musik og meget andet fra de gode tilbud på hylderne. Alligevel er udlånet af bøger nogenlunde konstant. Derfor kan man ikke påstå, at den traditionelle højtlæsnings- eller frilæsningsbog er i fare'.

Det varierede medieforbrug opfatter Beth Juncker som et meget positivt træk. Alle undersøgelser peger nemlig helt entydigt på, at de børn, der bliver kulturstærke og klarer sig godt, er de børn, der har et varieret mediebrug. De kan nemlig hente inspiration og informationer fra mange forskellige kilder, mens taberne bliver dem, der ensidigt bruger enten computer, video eller tv. De lærer ikke at udnytte sammenhængen mellem tingene.

Mange af de elektroniske og interaktive medier finder deres stof i mere eller mindre klassiske fortællinger. Og ifølge Beth Juncker er det svært at få et overblik over, om der egentlig skabes originale historier i forbindelse med computerspillene.

'Der er ikke megen forskning på området, for hidtil har man hovedsageligt koncentreret sig om de tre procent af spillene, der indeholdt voldelige elementer. Man har skrækslagent spurgt, hvad disse spil dog gør ved vores børn. Men alt for få har spurgt, hvad spillene egentlig kan, og hvordan børnene bruger dem.

Når Disney laver en ny film, sovses den ind i en masse udenomsværker. Er det ikke forkert, at små børn skal have historien om Pocahontas fortalt gennem et viskelæder?

'Alle merchandiseprodukterne hører faktisk ikke med til historiefortællingen. Børn bruger disse ting som rekvisitter. Indimellem bliver de samlerobjekter og er evigt saliggørende, indtil der dukker noget nyt op. Men historien står og falder ikke med hele regimentet af pennalhuse og klistermærker'.

Ifølge Beth Juncker er der ingen grund til moralsk forargelse, fordi gamle historier omsættes til nye medier, heller ikke selv om man herved ændrer den oprindelige forfatters værk. Fænomenet har været kendt siden den moderne barndoms oprindelse. I 1830'erne tog den tyske pædagog J.H. Campe den oprindelige fortælling om Robinson Crusoe og satte den ind i en familiesammenhæng. Den fortællende fader udvalgte de afsnit, som han mente, at børnene havde godt af at høre, og genfortalte dem. Det samme fænomen sluger vi jo uden problemer, når en bog omsættes til film - som måske igen senere bliver til en tv-serie med tilhørende computerspil.

Nyt dannelsesbegreb

Har skolen overhovedet brug for disse medier, hvis de alligevel bare er legetøj?

'Alle, der har med undervisning at gøre, må spørge sig selv, hvad dannelse egentlig er her i år 2000. Hvad er det for værdier, grundlæggende redskaber og oplevelser, vi skal give de unge med på vejen', siger Beth Juncker.

Hun peger på, at det stadig er grundlæggende færdigheder at kunne læse, skrive og regne. Men det er det også at kunne beherske en computer og vide, hvordan man arbejder med film og billeder. På den måde er det dannelses- og redskabsbegreb, vi står med i dag, et helt andet end det, vi har kendt hidtil. Hun er ikke blind for de økonomiske og praktiske problemer, der er forbundet med at få kvalificeret alle lærere til at bruge de nye medier i undervisningen, for slet ikke at tale om, hvordan samfundet får råd til at anskaffe dem til skolerne. Men ligesom lærerne igennem en lang tradition har lært at inddrage bogen på mangfoldige måder og i mange forskellige sammenhænge, er hun fuld af fortrøstning til, at de nok skal have blik for mulighederne i de nye medier, efterhånden som de bliver fortrolige med dem. Det er nødvendigt, for at barnet kan lære at håndtere de mange indtryk, det møder, og det vil i øvrigt give en helt ny styrke i undervisningen.

'Det er jo ligefrem tænkeligt, at man gennem computeren og billedmedierne kunne skabe mødestedet mellem barnets egen læring, opnået i fritiden gennem multimedier, og den formelle læring, som voksne har tilrettelagt i skolen', siger Beth Juncker.-Tonny Hansen er lærer og freelanceskribent

De børn,

der bliver kulturstærke og klarer sig godt, er de børn, der har et varieret mediebrug


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ