"Det var en tragedie"

Foto: Rune Clausen, Nationalmuseet

Rane Willerslev (48), direktør for Nationalmuseet og far til to børn, der skal i 3. og 5. klasse efter sommerferien.

"Min første skoledag var sådan lidt en tragedie, fordi jeg kan huske det tydeligt, selv om det er mange år siden. Det var midt i halvfjerdserne. Man sagde stadig hr. Hellkvist og fru Hellkvist. Så skulle jeg tisse, mens hr. Hellkvist stod der og sagde, hvad han sagde. Og så rakte jeg fingeren op og spurgte, om jeg måtte gå ud og tisse. Det kunne jeg godt. Men så et kvarter efter, så skulle jeg tisse igen. Så rakte jeg fingeren op og spurgte: 'Må jeg gerne gå ud og tisse?' 'Nej, det må du ikke', svarede han. 'Det må du vente med til timen er færdig'". 

Så pissede jeg i bukserne. Jeg gjorde så det smarte trick, at da klokken ringede, løb jeg ud og rullede rundt i nogle vandpytter, så der var ikke nogen, der opdagede noget. Men jeg har senere tænkt på, at det er en mærkelig tilgang. Jeg tror, det har ændret sig siden, men sådan var det. Det var uheldigt".

Nye tal: Hver tredje barn synes skolestarten er svær 

 "Det er ekstremt svært at forestille sig, hvad skole går ud på"

Johanne Schmidt-Nielsen (35) tidligere folketingsmedlem, nu generalsekretær i Red Barnet. Har et barn på et år og to bonusbørn på syv og ni.

"Jeg spurgte børnene, hvordan man tænker, når man er barn og skal i skole. Så sagde den syv-årige, 'Jamen, jeg var meget nervøs', 'Hvorfor var du nervøs?'. 'Jeg var bange for, at jeg ikke fik nogle venner, og så var jeg bange for, at jeg fik skældud for noget, som jeg ikke vidste, at jeg ikke måtte'. Og det synes jeg virkelig var utroligt præcist formuleret. De spørgsmål om, er der nu nogle, der vil lege med mig?. Sådan har vi voksne det også, når vi skal starte på nyt arbejde. Det er jeg lige gjort.  Det er også ret vildt. Det er samme følelse, barnet står med. 'Er der nogen, der vil lege med mig?'. 'Får jeg nogen venner?' og 'Forstår jeg reglerne?'. For selv om vi fortæller dem, hvad skolen er, så er det ekstremt svært at forestille sig, hvad skole går ud på".

"Jeg var god til at finde gode voksne"

Lisbeth Zornig Andersen, forfatter, aktivist og direktør i Huset Zornig. Mor til fem børn.

"Mine tre store brødre gik i skole. Og jeg plagede min mor og min stedfar om at komme i skole. Jeg plagede faktisk så meget, at selv om jeg var for lille til at komme i folkeskolen, så fik de mig ind på en privatskole, hvor min stedfar så byggede udestuen på rektors hus mod, at jeg gik der gratis. Det tror jeg ikke, man kan mere.

Det gik ikke så godt. Jeg var meget lille i forhold til de andre. Så fik jeg lov til at komme over på folkeskolen, hvor mine brødre gik, og det var fantastisk.

Mit største minde var en kristendomstime, hvor vi lavede Paradis, og jeg var træ. Og det var den bedste rolle for mig, for jeg kunne bare stå der og være dygtig til at være træ, så jeg startede virkelig godt.

Noget af det, man glemmer eller ikke er klar over er, at den tid fra midt i halvfjerdserne til midt i firserne, hvor jeg havde min folkeskolegang, var rigeligt med resurser, og der var tid. Og man havde sin klasselærer, og det havde man helst fra skolestart.  Jeg gik på seks folkeskoler, men jeg var god til at finde gode voksne. Voksne, der ser og har tid det enkelte barn og ved, at det handler om meget mere end at lære dansk - især for sådan nogle beskidte unger, som vi var. Som også lige skulle have en ekstra madpakke og et kram".

Egmont Fonden sætter fokus på den gode skolestart