Nationale test
0   214

Tilliden stiger – alligevel vokser kontrollen

Danskerne har i stigende grad tillid til det offentlige, der til gengæld sætter ind med nationale test, Pisa-undersøgelser og hyppigt ændrede folkeskolelove. Så hvordan var det lige, den tillid blev omsat?

Har du tillid til offentlige institutioner? Det spørgsmål er danskerne siden 1981 hvert niende år blevet stillet i den omfattende Den Danske Værdiundersøgelse, og hver gang har flere og flere svaret ja. I 2008 var det mere end 60 procent. Så der er vel en skåltale i vente, når en af forskerne bag undersøgelsen, tidligere professor Per Schultz Jørgensen, i denne uge indtager talerstolen på konferencen »Tillid - samfundets grundlag, hvordan fastholder vi den?«

Artiklen fortsætter under banneret

Det mener han nu ikke.

»Vi sidder med frugterne af en positiv udvikling, men alligevel ser vi mere og mere kontrol. Flere overvågningskameraer. Flere, der beskytter sig med våben og køller. Mere bureaukrati i den offentlige sektor«, siger han.

Også en anden af konferencens bagmænd, formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen, mener, at tilliden er på retur.

»Vi kræver mere og mere effektivitet i vores samfund, og vi kræver ikke mindst, at den er synlig. Hvis den ikke kan dokumenteres med tal, eksisterer den ikke. Derfor kommer der nationale test, Pisa-undersøgelser og senest ranglistning af skoler. Det er en kamp, der ikke alene kæmpes på det økonomiske plan, men også på værdiplanet. Blandt andet derfor er det utrolig vigtigt at diskutere«.

Kontrol ikke et problem i sig selv

Kontrol af skolens resultater er ikke alene af det onde, understreger Gordon Ørskov Madsen. Offentligheden skal have indsigt i, hvad skattepengene går til, men resultaterne skal være med afsæt til en dialog.

»Vi har peget på et kvalitetssystem i folkeskolen, som indeholder talmateriale, men som først og fremmest er dialogbaseret. Dialogen skal være en treklang mellem statsmagten, kommunen og skolerne selv. Man kunne for eksempel kalde det et partnerskab om folkeskolen«, siger han med antydningen af et smil i mundvigen.

Uden dialog kan resultaterne ikke bruges til meget andet end at skabe konkurrence skolerne imellem, mener Gordon Ørskov Madsen.

»I en konkurrence er der nogle, der bliver stemplet som dårlige, og det skaber mistillid. Mister vi tilliden i befolkningen, så er det hele vores grundlag for at have skole, der bliver revet væk under os, og det må ikke ske«.

Hvad hvis formålet er at stemple nogle som gode eksempler til efterfølgelse?

»Det flytter fokus det forkerte sted hen. Man kan godt holde øje med læsefærdighederne på både elevniveau, skole- og landsplan uden at gøre det til konkurrence. Vi skal holde øje med udviklingen, hvis den går den forkerte vej. Vi skal forske i, hvad der virker, og inspirere hinanden, men man kan ikke kopiere fra skole til skole. Det er også derfor, vi har sat vores eget læseprojekt i gang, så alle får inspiration til at yde en indsats på deres skole«, siger han.

Heller ikke Per Schultz Jørgensen mener, at kontrol i sig selv er et problem.

»Kontrol til en vis grænse er faktisk hensigtsmæssigt. Men kontrol over grænsen avler modstand mod kontrollen, for at de kontrollerede kan bevare en menneskelig værdighed. Det ser man hos børn, der gennem for meget kontrol ikke er blevet vist tillid, det ser man i fængsler - ja, overalt hvor et kontrolsystem bliver rigidt - og det ser man også i skolen, hvis ikke kontrollen følges op af tillid og dialog«.

Der er vel trods alt et stykke vej fra at være indsat i et fængsel til at være lærer?

»Ja, selvfølgelig. Men vi kravler langsomt, men sikkert op ad kontrolstigen, og det bekymrende er, hvornår vi når det punkt, hvor kontrollen kammer over. Hvis der i forhold til skolen kun er kontrol ovenfra og ingen tillid, så skabes der et andet tillidssystem i skolen, der har til formål at snyde kontrollen. Så 'indlærer' man i stedet for 'at lære'. Det kommer der måske målbare resultater ud af, men dem er folk på gulvet bedøvende ligeglade med, fordi de bygger deres liv på noget helt andet«, siger Per Schultz Jørgensen.

En helt ny balancegang

I sidste ende er det ofte en minister, der bliver holdt ansvarlig af pressen og offentligheden, hvis systemet svigter. Det kan koste taburetten at vise tillid. Er ønsket om kontrol så ikke i orden?

»Al tillid bygger på et mod til at vise den. Men vores samfundsmaskineri kører så hårdt på, at det kan kræve meget at vise det mod«, siger Per Schultz Jørgensen, mens Gordon Ørskov Madsen skynder sig at tilføje:

»Man hører jo faktisk i ny og næ en minister sige, at de ikke kan ordne udfordringerne på gulvet, men kan skabe gode rammer for dem, der kan. Det vil jeg gerne høre lidt oftere, og vi indgår hjertens gerne i en dialog om, hvordan vi skaber de rammer«.

I sådan en dialog har I interesser, I skal forsvare. Politikere har personlige interesser og er samtidig udsendt af et flertal af vælgerne, hvis interesser de skal varetage. Hvem skal bestemme, hvis de interesser er uforsonlige?

»Så må vi finde fællesnævnerne, for dem er jeg overbevist om, at der er flest af. Meget af det her er retorik. Det er det danske samfunds styrke, at vi har et værdifællesskab, som jeg synes vi bør fokusere og bygge mere på. Ikke for at konservere alting, men for at tage afsæt fra et solidt fælles fundament, når vi går i nye retninger«, siger Gordon Ørskov Madsen.

En del af forklaringen på, at balancen mellem kontrol og tillid er svær at finde, er, at der ikke er tidligere erfaringer at trække på, mener Per Schultz Jørgensen.

»Vi står i en overgang til en helt ny type af samfund. I forhold til det gamle industrisamfund skal vi ændre vores styringsformer. Vores samfund skriger på styring, og det skal styres oppefra. I det gamle samfund var der masser af social kontrol i de nære fællesskaber. Den er der ikke i dag, og der må samfundet naturligvis skride ind i stedet. Vi kan ikke klare det med tillid alene. Vi skal finde en helt ny balance, og derfor synes jeg også, at udfordringen er enorm«, siger han.

Autoriteten sidder ikke i titlen

Ud over åbenhed om institutionernes resultater har det personlige ansvar også de seneste år stået højt på politikernes dagsorden. Per Schultz Jørgensen køber dog ikke præmissen om, at velfærdssamfundet har undermineret forældrenes ansvar for, at børnenes opdragelse og skolegang bliver en succes.

»Tværtimod ser jeg i individualiseringen en erkendelse hos masser af mennesker af, at de skal tage vare på sig selv og deres nærmeste. Jeg ser også, at man har fået overdraget hele ansvaret for at blive en succes som menneske. Jeg tror, der er en enorm grobund for autonomi og selvstændighed i befolkningen«, siger han.

Gordon Ørskov Madsen er enig, men ser også faresignaler.

»Jeg tror, at der er mange både børn og voksne, der oplever at miste selvtilliden i et samfund, hvor man skal leve op til så meget. Og med selvtilliden ryger også evnen til at tage ansvar. Derfor er noget af det vigtigste, vi kan give vores børn og unge med på vejen, en følelse af at have værdi«.

»Og den følelse kan man altså ikke kontrollere sig til«, tilføjer Per Schultz Jørgensen.

Det tales meget om forældrenes øgede krav til skolen. Er det blevet sværere for en stadig mere veluddannet befolkning at have tillid til læreren?

»Vi får ikke autoriteten ved hjælp af vores titel. Vi får autoriteten i kraft af det, vi gør. I kraft af det, vi står for. Det er den grundlæggende forskel i det gamle og det nye samfund. Det gælder for lærere, men det gælder jo også for alle andre professionelle«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Problemet i den forbindelse er, mener Per Schultz Jørgensen, at for meget kontrol reelt set fratager læreren, socialrådgiveren eller sågar lægen muligheden for at skabe autoritet.

»Så er de kun forvaltere af en andens autoritet. Så er man kun et redskab for andre, som er autoriteten«.

»Det er helt essentielt. Man giver ikke læreren chancen for at bygge sin autoritet op ved at kontrollere. Det gør man kun ved via dialog og tillid at lade læreren vise, hvad læreren kan«, tilføjer Gordon Ørskov Madsen.

Privatskoler udtryk for mistillid

For mange er en skoles ry i lokalsamfundet og afstand fra hjemmet stadig de mest afgørende faktorer, når forældre vælger skole til deres barn. Betyder de her resultater lige så meget for befolkningen, som de gør for politikerne?

»Femten procent af danske børn går nu i privatskoler og i København mere end 25 procent. Det er da i høj grad et udtryk for mistillid til det offentlige system«, siger Per Schultz Jørgensen.

Også andelen af tosprogede og børn fra socialt belastede områder kan få forældre til at kigge mod andre skoler end den nærmeste, mener Gordon Ørskov Madsen.

»Hasle Skole i Aarhus, som jeg selv kommer fra, er i perioder blevet valgt fra af forældre i området, der aldrig har sat deres ben på skolen, men som ved eller tror, at der er mange tosprogede. Skolen har derfor taget nogle tillidsskabende initiativer. Forældre til skolestartende børn inviteres på besøg og ser, hvad der faktisk foregår. Det har vendt udviklingen. Det er det, jeg mener med, at skolen skal åbne op og vise, hvad det er, vi kan«.

Tvivlsdage

Konferencen »Tillid - samfundets grundlag, hvordan fastholder vi den?« udgør den tiende i rækken af de årlige »Tvivlsdage«.

Tidligere har emner som migration, anerkendelse og autoritet været debatteret.

I år tæller arrangørgruppen blandt andet Fonden for Dansk-Norsk Samarbejde, Danmarks Lærerforening, Dansk-lærerforeningen, Dansk Psykolog Forening, Norsk Sygeplejerforbund, Utdanningsforbundet og Dagbladet Politiken.

Konferencen afvikles 15. til 18. september på Schæffergården i Gentofte.

Se mere på www.tvil.no


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ