Torben Thomsen fra Aars har et indlæg i Folkeskolen nummer 6 om den sociale arv og vejledningen i folkeskolen.

Idet jeg formoder, at Torben Thomsen er ansat i folkeskolen og ikke blot læser af bladet, så forekommer det meget betænkeligt med den form for uvidenhed, der her stilles til skue.

Thomsen har ganske ret i, at den sociale arvs sorteringsmekanisme relativt set ikke har ændret sig over de sidste 30 år. Det har Erik Jørgen Hansen fra Socialforskningsinstituttet på blændende vis gjort rede for i sin forløbsundersøgelse af unge med samme score i test taget i 7 klasse.

Lige kloge(?) har ikke lige muligheder.

Men hvordan han kan konkludere, at vejledning ikke vil øge mulighederne for de sidste uden uddannelse, er uden dokumentation. Thomsen påstår, at vejledning har haft chancen uden resultat! Jeg må erkende, at den ikke professionelle vejledning, der har været udøvet af ikke vejledningsuddannede klasselærere, ikke har ændret meget. Jeg er omvendt helt sikker på, at Thomsens forslag om mere undervisning og særlig indsats(?) over for de truede er uden det nødvendige kvalitative vejledningsperspektiv.

De hidtidige resultater af den kombination har haft 25 år til at vise, at det ikke er godt nok.

Siden 'Uddannelse Til Alle' fra 1992 er procentdelen af unge, der har fået en erhvervskompetence, kun gået en vej - opad. Individuelle vejledningsbaserede uddannelser som den frie ungdomsuddannelse, FUU, erhvervsgrunduddannelser, EGU, og brobygning gør en forskel. Erhvervsuddannelsesreformen knytter an hertil. Forandringshastigheden i verden kræver uddannelse af vejlederen. Thomsens mantra om en særlig undervisningsindsats bør sikkert nok have en retning. Den retning kan vejledningen bidrage til at finde sammen med den unge.

Knud Frandsen

skolekonsulent og ungdomsvejleder, Næstved